BESTIL TILBUD
30 872 872

USA's vestkyst: Seattle til San Francisco

Enorme træer, dramatiske kyster og storbyer fulde af fristelser

17 dage fra 8.595 kr.

USA's vestkyst: Seattle til San Francisco

17 dage fra 8.595 kr.

Oplev Stillehavskystens uberørte natur

USA’s nordvestkyst, Pacific Northwest, byder på en fantastisk kombination af storby og natur – og endda meget forskellig natur. Her kan I opleve alt fra USA’s dybeste sø, Crater Lake, til de højeste træer i Redwood National Park og den eventyrlige, tempererede regnskov i Olympic National Park. Mellem naturoplevelserne venter de skønne storbyer Seattle, Portland og San Francisco med spændende seværdigheder, lækker mad og (momsfri) shopping i verdensklasse.

Nedenstående rejseplan er ikke fast, men kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan
DAG 1 - 4 SEATTLE

Rejser til Seattle kræver en tur op i Space NeedleVelkommen på Stillehavets kyst. Denne fantastiske rundrejse i Pacific Northwest starter i Seattle i staten Washington. Her foreslår vi at tilbringe turens tre første nætter, så I kan opleve den charmerende storby.

Start for eksempel med en tur op i byens vartegn Space Needle, som er det ikoniske tårn i byens skyline. I kan komme op i udsigtsposten i 154 meters højde, hvorfra der er en forrygende udsigt over byens skyskrabere, vandet i den omgivende fjord Puget Sound og Mount Rainier med sne på toppen ude i horisonten.

For foden af Space Needle går det elektriske tog Monorail, der ligesom “nålen” er et symbol på Seattle som en teknologisk moderne by. Begge dele blev opført i forbindelse med Verdensudstillingen i 1962, hvor det var fremtidens teknologi. I dag er de nogle af byens største attraktioner.

Seattle var også først med den populære kaffebar Starbucks. Tre venner åbnede i 1971 verdens første Starbucks her i byen, og den kan I selvfølgelig besøge. Køen er længere end på byens mange kaffebarer, der er kommet siden, men det er sjovt at se den gamle indretning i butikken.

Ved den gamle kaffebar finder I også det populære Pike Place Market, hvor alle områdets landmænd og byens borgere handler med lokalt producerede varer. Særligt fiskemarkedet er en oplevelse, hvor sælgerne kaster med fiskene og råber priser op i et stemningsfuldt inferno. På vej ud derfra kan I gå forbi den besynderlige attraktion “the Gum Wall”, som er en gyde, hvor murene er overdækket med brugte tyggegummier. I kan også selv tygge løs og sætte jeres aftryk på væggen.

Vi kan også anbefale et museumsbesøg eller to på rejsen til Seattle. Museum of Pop Culture er et berømt museum, der bare udefra er en oplevelse med sin farverige, skinnende facade, og som indenfor fortæller om popkulturen i byen, der blandt andet har opfostret Nirvana og Pearl Jam. Flyfabrikken Boeing lidt uden for byen åbner også op for besøgende, hvor I kan se gigantiske flyvemaskiner blive bygget.

Efter en god start i Seattle kan I køre til Olympic National Park (180 km/110 miles – 2 timer)

DAG 4 - 6: OLYMPIC NATIONAL PARK

Udsigt fra Hurricane Ridge over Olympic National Park på USAs vestkystNæste stop i dette rejseforslag er i Pacific Northwests største og mest kendte nationalpark, Olympic, der byder på en unik og mangfoldig natur. Olympic National Park består både af over 100 kilometer vilde kyststrækning, snedækkede bjerge og tempereret regnskov, der leder tankerne hen på en scene fra Jurassic Park eller en anden stor, utæmmet natur.

Der er med andre ord nok at se, så vi anbefaler at tage to overnatninger i en af de små byer i eller omkring parken. I kan dog også tage en eller flere endagsture fra Seattle, hvis I foretrækker at bo i byen.

Et af højdepunkterne (bogstaveligt talt) er en køretur til bjergtoppen Hurricane Ridge. Herfra kan I se Mount Olympus, som er det højeste bjerg i parken, og de omgivende gletsjere – det er noget af en udsigt. I kan også møde de såkaldte Olympic marmots, som er sjove gnavere, der fløjter højt, hvis man nærmer sig dem.

I kan også køre forbi Lake Crescent og Lake Sutherland, der begge har klart, azurblåt vand, fordi de fodres af de omgivende gletsjere. De var engang én sø, men et jordskælv har delt dem i to. I må heller ikke snyde jer selv for at komme ud at vandre i regnskoven. Hoh Rain Forest er en stort set uberørt urskov inde i Olympic National Park, hvor I kan gå på stier mellem enorme bregner og mosklædte træer. Tag for eksempel ruten Hall of Mosses på 1,3 kilometer, der leverer naturoplevelser, som navnet indikerer.

Herefter kan I køre til Portland, Oregon (260 km/160 mil – 3 timer)

DAG 6 - 9: PORTLAND

Multnomah vandfaldet i Columbia River Gorge, PortlandTuren fortsætter tilbage til en af regionens skønne storbyer – denne gang Portland i Oregon. Her finder I en anderledes amerikansk storby, der faktisk minder mere om Europa med sine grønne omgivelser, lave byggerier og moderne indbyggere, der cykler rundt. Portland er både nem og hyggelig at udforske til fods, så vi kan anbefale at spadsere rundt i downtown uden nødvendigvis at have et mål.

I kan eventuelt lade jer styre af jeres appetit. Portland er blevet en hip by blandt foodies, da mange af landets bedste og mest nytænkende kokke søger hertil, fordi det er billigere end at komme ind på markedet i eksempelvis New York. I alt fra små street food-vogne til gourmetrestauranter kan I finde spændende mad, der byder på meget mere end klassisk amerikansk fastfood.

Også når det kommer til vinproduktion og brygning af kaffe og øl, går de lokale op i det. Det fugtige klima i Pacific Northwest giver gode forudsætning for at dyrke det hele selv, så der er mange mikrobryggerier og vingårde i området, som I selvfølgelig kan nyde i Portland.

Vil I shoppe på rejsen, er det her, I skal gøre plads i kufferten. Oregon har nemlig ikke moms på varer, så alting er ikke bare billigere, fordi det er amerikanske priser – det er ekstra billigt her. Og som enhver storby af den størrelse har Portland alle de gode mærker til enhver smag, så det er en god mulighed for at udvide garderoben til lukrative priser.

En halv times tid uden for byen kan I opleve nogle af USA’s smukkeste vandfald i Columbia River Gorge. Multnomah Falls er nok det mest berømte af dem. Det er 186 meter højt og falder ned mellem frodige, grønne klipper. I kan stå på en lille bro under det og se det helt tæt på, hvilket varmt kan anbefales.

Herefter kan I køre til Crater Lake (400 km/250 mil – 4,5 timer)

DAG 9 – 11: CRATER LAKE

Crater Lake på vestkysten i USANæste uforglemmelige naturoplevelse venter længere sydpå i Oregon, nemlig ved USA’s dybeste sø, Crater Lake. Her foreslår vi at bruge to nætter til at nyde søen fra flere vinkler og slappe lidt af i naturen.

Søen er helt utroligt blå på grund af det rene regn og sne, kommer fra de omgivende bjerge og fylder søen med vand. Den er opstået i krateret af en udbrændt vulkan, så hele vejen rundt kan I se toppen af den gamle vulkan. Det kan anbefales at vandre langs kanten og ned ad krateret, så I kommer tæt på naturen på en anden måde.

I kan også tage en sejltur på søen, hvor I har mulighed for at komme ud til Wizard Island, som er en af de to øer, der stikker op af søen. Her kan I svømme, fiske eller gå til toppen af øen, hvor der er en fantastisk 360 graders udsigt over hele krateret.

Herefter kan I køre til Crescent City, Californien (320 km/200 mil – 4 timer)

DAG 11 - 12: CRESCENT CITY

Nu er I nået til det nordlige Californien, hvor I begynder at kunne se de gigantiske rødtræer, som området er berømt for, da man siger, de er verdens største. Crescent City er en lille havneby på Stillehavskysten, hvor den største attraktion udover naturen er byens fyrtårn. Her foreslår vi at tage en overnatning, så I kan besøge den nærliggende park Trees of Mystery, der er en populær og ret anderledes seværdighed.

Ved Trees of Mystery bliver I modtaget af den 15 meter høje statue af skovhuggeren Paul Bunyun og hans ven Babe the Blue Ox, som i mere end 50 år har stået på stedet, der har været drevet af den samme familie i over 70 år. Det er dog de store træer, der er det mest imponerende i Trees of Mystery.

Dem kan I se fra oven med en tur i SkyTrail-gondolen, der svæver hen over træerne. Eller I kan se dem fra neden på vandrestien Trail of Tall Tales, hvor I kan se mange figurer skåret ud i træ og naturlige træer, der selv vokser i sjove former. For eksempel kan I se Cathedral Tree, som er en halvcirkel af ni træer, der vokser op ad hinanden, så de ligner et alter i en katedral.

Herfra foreslår vi at køre til Ferndale (170 km/110 miles – 2 timer)

DAG 12 - 13: FERNDALE

På vejen til Ferndale kan I se flere af de fantastiske træer i Redwood National and State Parks. De gamle træer kan blive over 100 meter høje, så man føler sig ret lille, når man går mellem mange af dem. Det er meget smukt, når lyset falder ind i smalle striber fra oven, så brug et par timer på at vandre i disse unikke omgivelser.

Ferndale længere nede ad kysten er en charmerende lille by, hvor vi foreslår at tage den næste overnatning. Byens centrum består af gamle bygninger i viktoriansk stil, som danner hyggelige rammer om en afslappende dag på rejsen. Og så har Ferndale en historie, der er særligt sjov som dansker.

I 1870’erne flyttede en del danskere til byen og medbragte deres mejerikultur, så byen blev hjemsted for mange små mejerier, og smør fra Ferndale blev anset for at være det fineste i staten. Der er stadig spor fra danskerne, for eksempel kan I se danske navne på gravstenene på byens smukke kirkegård.

Herfra kan I køre til Garberville (90 km/60 mil – 1 time)

DAG 13 – 14: GARBERVILLE

The Avenue Of The Giants i Humbholdt Redwoods state park, CalifornienMellem Ferndale og Garberville kan I endnu engang opleve Redwood-træerne. I kører gennem Humboldt Redwoods State Park, hvor der er en berømt strækning på 50 kilometer, der kaldes Avenue of Giants. I kan tage nogle flotte billede af vejen og jer selv ved siden af de gigantiske træer.

Mange af træerne langs vejen er over 90 meter høje og op til seks meter i diameter. Det mest berømte er Dyerville Giant, som godt nok væltede i 1991, men som stadig er interessant, fordi I kan se de kolossale rødder og gå langs hele den 110 meter lange stamme – hvilket altså svarer til en 30 etagers høj bygning. I kan også se Immortal Tree, som anslås til at være omkring 1.000 år gammelt, og som har fået sit navn, fordi det har overlevet lynnedslag, en skovbrand og en oversvømmelse.

Senere kommer I til Garberville, hvor I har en overnatning, inden I skal køre det sidste stykke til San Francisco.

Herefter kan I køre til San Francisco (330 km/200 mil – 4,5 timer)

DAG 14 – 17: SAN FRANCISCO

Alcatraz fængslet ved San Francisco i CalifornienSidste stop på rejsen er i San Francisco, der er fuld af spændende storbyoplevelser og helt særlige seværdigheder. Her anbefaler vi at tage de sidste tre nætter, så I har tid til at nyde byen og det sidste af ferien i ro og mag. Der er også nok at tage sig til.

I kan eventuelt leje cykler og på den måde komme rundt mellem de store must see-attraktioner: I kan starte ved den populære havnefront Fisherman’s Wharf med Pier 39, hvor søløver ligger og bader i solen og turisternes kamerablitz. Tag derefter videre til byens vartegn Golden Gate Bridge og kør en tur over, så I også får udsigt over bugten i byen.

Senere kan I besøge et eller flere af byens mange unikke kvarterer. For eksempel Castro, hvor man gik forrest i kampen for homoseksuelles rettigheder i 70’erne, og hvor der stadig er et stort homoseksuelt miljø med regnbuefarvede flag alle vegne. Eller I kan se det andet historiske kvarter Haight-Ashbury, hvor hippierne fra “Summer of Love”-generationen har sat deres præg på husene med masser af farver, fredstegn og kærlighed.

En af de andre dage kan det anbefales at tage en tur ud til den legendariske fængselsø Alcatraz. Her har de værste kriminelle som Al Capone siddet, og stedet er fuld af dramatiske og mystiske historier. For eksempel har nogle forsøgt at flygte derfra, men man har aldrig fundet nogen, der er sluppet derfra i live.

Ellers anbefaler vi at bruge de sidste dage på at gå rundt i San Franciscos stejle gader, shoppe, hygge jer, spise god mad og nyde det sidste af ferien.

Fra San Francisco kan I flyve hjem til Danmark

REJSENS PRIS OG INDHOLD
SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.17 dagefra 8.595,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.17 dagefra 13.795,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.17 dagefra 9.095,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.17 dagefra 8.595,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)

Vejret i…

Seattle

San Francisco

Vores rejseforslag

PRISOVERSIGT

SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.17 dagefra 8.595,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.17 dagefra 13.795,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.17 dagefra 9.095,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.17 dagefra 8.595,- pr. pers.

Fraprisen gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.