BESTIL TILBUD
30 872 872

Rundrejse i USA fra nord til syd

Fra Chicago til Atlanta ad stemningsfulde veje og smukke ruter

14 dage fra 9.495 kr.

Rundrejse i USA fra nord til syd

14 dage fra 9.495 kr.

Oplev det bedste af Midtvesten og Syden

Denne tur tager jer fra Chicago i nord til Atlanta i syd – med et hav af oplevelser ind imellem. I kan blandt andet se frem til at spejle jer i Chicagos ikoniske bønneskulptur, Cloud Gate, køre gennem “Porten til Vesten” i St. Louis, sejle på Mississippi-floden, se Elvis Presleys Graceland i Memphis, høre livemusik i Nashville, nyde udsigten over Great Smoky Mountains og opleve Atlantas storbystemning.

Nedenstående rejseplan er ikke fast, men kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan
DAG 1 - 3: CHICAGO

Udsigt over Chicago by og Sears TowerVelkommen til Midtvesten i USA. Denne spændende rundrejse starter i “the Windy City”, Chicago, som har langt mere at byde på, end kælenavnet tilskriver den. Chicago er en pulserende storby med arkitektoniske vidundere og sin egen kultur, som vi anbefaler at bruge de første dage på at opleve.

Chicago var den første by i verden, der fik en skyskraber. Det skete i 1885 med en bygning på 55 meter. Siden har byen fulgt med udviklingen, og i dag er Chicago berømt for sin imponerende skyline. I kan betragte den nedefra på en guidet tur i byen, eller I kan komme 412 meter op i Willis Tower og nyde udsigten fra landets næsthøjeste skyskraber.

I kan også nyde synet af byen fra vandsiden med en sejltur på Lake Michigan. Eller I kan nøjes med at gå ned til vandet, hvor den populære bypark Millennium Park ligger. Den er et must på rejsen til Chicago, da det er her, den berømte, bønneformede skulptur, Cloud Gate, står. Det er sjovt at spejle sig selv og byen i baggrunden i skulpturen, da den skinnende, runde overflade fordrejer det hele.

Vil I shoppe, finder I alt, hvad I har brug for og mere til på Magnificent Mile. Er I mere til musik, er Chicagos spillesteder og barer fulde af alt fra jazz til hiphop. Eller hvad med en rigtigt amerikansk sportsoplevelse? Bears, Bulls, Blackhawks, Cubs og White Sox har alle hjemmebane i Chicago, og de lokale sværger til deres hold, hvilket gør oplevelsen på stadion til en uforglemmelig oplevelse, uanset hvilken sport det er.

Herfra foreslår vi at køre til St. Louis (480 km/300 mil – 4,5 timer)

DAG 3 – 5: ST. LOUIS

St. Louis jernbue og storbyNæste stop er St. Louis i staten Missouri. Byen kendes som “Porten til Vesten”, da den var et centralt knudepunkt for folk, der rejste mod “the West” i håb om en lysere fremtid under depressionen i 30’ernes USA.

Siden har byen fået en fysisk port, der vil hilse jer velkommen, når I kører over broen over Mississippi-floden og ankommer til St. Louis. På flodens bred står nemlig den 192 meter høje bue The Gateway Arch, som er blevet byens ikoniske vartegn.

Vi kan anbefale at tage en sejltur med en gammeldags hjuldamper på Mississippi-floden, hvor der er et flot udsyn til byen og buen – og så er det sjovt at kunne sige, man har sejlet på den berømte flod. Vil I hellere have overblikket ovenfra, kan I komme op i toppen af buen, hvorfra I kan se langt ud over bygrænsen.

Om aftenen bør I besøge byens gamle togstation Union Station, der er omdannet til et hotel og center for shopping, kunst, kultur og restauranter. Den gamle del af bygningen er utroligt velholdt med smukke loftsmalerier og detaljerede vinduespartier, og hver aften er der et 3D-lysshow, der gør det hele endnu flottere med masser af farver og mønstre.

Herefter kan I køre til Memphis (460 km/280 mil – 4 timer)

DAG 5 – 7: MEMPHIS

Beale Street i Memphis er gaden med Blues clubs og restuaranterSå er det blevet tid til at besøge bluesmusikkens hjemby. Memphis i Tennessee er en charmerende sydstatsby, der er kendt for at have opfundet genren, og musikken er stadig et omdrejningspunkt i gaden.

Særligt i den livlige Beale Street kan I høre og mærke det. Det kan anbefales at gå en tur i gaden sidst på dagen, når lysene i neonskiltene tændes, og det begynder at flyde med lækker musik ud af barernes vinduer. Her kan I uden tvivl få en sjov aften med musik, barbeque og god stemning.

Dagen efter er det helt oplagt at besøge Graceland, som er byens helt store trækplaster. Elvis Presleys hjem, der er omdannet til museum, er det næstmest besøgte hjem i USA efter Det Hvide Hus. Uanset om I er store eller små Elvis-fans, er det en oplevelse at komme ind og se, hvordan han boede, hvor han optog noget af sin musik, hvor han ligger begravet og sjove ejendele som hans vilde outfits, pink Cadillac og privatfly.

Et andet anbefalelsesværdigt museum i Memphis er National Civil Rights Museum. Det ligger i det tidligere Lorraine Motel, hvor Martin Luther King Jr. blev skudt og dræbt i 1968. I dag kan I lære om den borgerrettighedskamp, han kæmpede.

Fra Memphis kan I køre til Nashville (340 km/210 miles – 3 timer)

DAG 7 – 9: NASHVILLE

Det kendte Grand Ole Opry i NashvilleMusikken vil fortsætte med at spille, når I kommer til Nashville – eller “Music City”, som byen kaldes. Her er det især country, man tænker på, da Nashville har opfostret mange countrystjerner, men i dag er de fleste genrer repræsenterede på byens musikscene.

Start eksempelvis med at besøge Country Music Hall of Fame, hvor I kommer på en musikhistorisk tidsrejse tilbage til genrens begyndelse og udvikling. Senere kan I tage ind og se det legendariske spillested Grand Ole Opry, der har lagt mikrofon til folk som Dolly Parton og Johnny Cash i 1950’erne. Stedet er stadig i brug, så I kan også selv høre en koncert med nutidens stjerner.

Aftenen kan med fordel bruges på Wild Horse Saloon, hvor svingdørene åbner for en fest af linedance, livemusik og amerikansk barbeque. I downtown er der masser af andre stemningsfulde barer, restauranter og spillesteder i Nashville, særligt ved den såkaldte Honky Tonk Highway, hvor der altid er gang i den.

Vil I have en lidt mere fredelig gåtur i et af byens charmerende kvarterer, kan I tage til Hillsboro-kvarteret, der ligger omkring universiteterne Vanderbilt og Belmont. Her er små, hyggelige veje med kaffebarer, pandekagerestauranter, isbutikker, cupcake-bagerier og andre amerikanske lækkerier, der kan nydes efter en gåtur i området.

Herefter kan I køre til Great Smoky Mountains (350 km/220 mil – 3,5 timer)

DAG 9 - 11: GREAT SMOKY MOUNTAINS

Solopgang i Great Smokey MountainNæste stop på rundrejsen er i Sydstaternes smukke natur. Det er blevet tid til at opleve USA’s mest besøgte nationalpark, Great Smoky Mountains, der med 11 millioner gæster årligt får knap dobbelt så mange besøg som Grand Canyon.

Det er da heller ikke mærkeligt, at så mange vil se “the Smokies”, som bjergene på grænsen mellem Tennessee og North Carolina. Her er smukke landskaber af majestætiske bjergtoppe, uendeligt mange nåletræer og den ikoniske tåge, der har givet bjergkæden sit navn.

Vi anbefaler at bo i Pigeon Forge eller en anden nærliggende bjergby, hvorfra I nemt kan køre ind i parken og opleve naturen. For eksempel kan I køre til Clingman’s Dome, som med en højde på 2.025 meter over havets overflade er det højeste punkt i Tennessee. Her er en spektakulær gangbro, der fører op til en udsigtspost med 360 graders kig over hele nationalparken.

I kan også vandre lidt længere ned i højderne, hvor der er masser af vandrestier til alle niveauer. Her kan I både se vandfald og bække, og måske støder I på en bjørn, et vildsvin eller en vaskebjørn, der er en del af parkens vilde dyrerige.

I Pigeon Forge kan I fordøje naturoplevelserne med en sjov eftermiddag i Dollywood, som er Dolly Partons egen forlystelsespark i country-tema med rutsjebaner, shows og koncerter. Eller I kan prøve det interaktive Titanic-museum, hvor I får tildelt en rolle ved indgangen og først til sidst finder ud af, om jeres karakter overlevede forliset. Begge er nogle anderledes familieoplevelser, som bestemt kan anbefales.

Til slut foreslår vi at køre til Atlanta (280 km/170 miles – 3 timer)

DAG 11 - 14: ATLANTA

Verdens største granitsten i AtlantaSidste stop er i Atlanta, Georgia. Ligesom Chicago er Atlanta en stærkt undervurderet destination, når det kommer til spændende storbyferier med kultur, shopping og gastronomi. Her foreslår vi at tage de sidste tre overnatninger, så I har tid til at se seværdighederne og nyde storbystemningen, inden turen går hjem.

Kan I lide sodavand, vil hele familien have en fest på det store museum World of Coca-Cola. Den verdenskendte læskedrik har hovedsæde i Atlanta, og på museet hyldes den på alle mulige sjove måder, hvor I kan se tilblivelsen af cola, hilse på Coca-Cola-isbjørnen, købe et hav af merchandise og smage på de mere end 100 forskellige drikkevarer, Coca-Cola-koncernen producerer eller tester af på de heldige i World of Coca-Cola.

I kan også besøge et andet vigtigt hovedkvarter, nemlig CNN’s. Den amerikanske nyhedsstation inviterer folk indenfor og viser, hvordan det hektiske, men spændende liv på en kæmpe arbejdsplads med livesendinger døgnet rundt ser ud.

Er I friske på en udflugt lidt ud af byen, kan I køre til Stone Mountain, som er verdens største fritstående granitsten, der nærmere ligner et bjerg, hvorfor den hedder begge dele. I kan tage en gondol til toppen af den 205 meter høje sten og få en forrygende udsigt over området.

Nedefra kan I se mindesmærket på stenens side, hvor tre af Sydstaternes centrale mænd under Den Amerikanske Borgerkrig er indgraveret. Mindesmærket er til debat, fordi de tre mænd støttede slaveriet, og derfor mener nogle, det bør fjernes. Omvendt er det ret svært at fjerne på den enorme sten, så indtil videre kan I stadig opleve det.

Ellers kan vi anbefale at nyde de sidste dage med god mad på byens mange spændende restauranter, shoppe billige amerikanske varer og måske få en drink i Atlantas pulserende natteliv.

Fra Atlanta kan I flyve hjem til Danmark

REJSENS PRIS OG INDHOLD
SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.14 dagefra 9.895,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.14 dagefra 11.595,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.14 dagefra 9.595,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.14 dagefra 9.495,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)

Vejret i …

Chicago, Illinois

Memphis, Tennessee

Vores rejseforslag

PRISOVERSIGT

SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.14 dagefra 9.895,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.14 dagefra 11.595,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.14 dagefra 9.595,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.14 dagefra 9.495,- pr. pers.

Fraprisen gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.