Indrejse i USA
Alt om indrejseregler i USASådan foregår indrejse i USA
Når du rejser ind i USA, skal du være forberedt på, at det kan tage tid at komme igennem grænsekontrollen i lufthavnen. Når du lander, går du til kontrolposten for immigration og stiller dig i køen for udlændinge. Her skal du scanne dit pas, have taget aftryk af dine fingre og have taget et billede til de amerikanske myndigheder.
Ved skranken møder du en fra U.S. Border and Customs Protection, som tjekker din ESTA og giver dig den endelige tilladelse til at komme ind i USA. Nogle gange kan de finde på at spørge ind til dit formål med rejsen, hvor du skal bo og hvor længe du skal opholde dig i landet.
Derfor er det en god idé at have dokumentation for din hjemrejse og en adresse på det første sted, du skal overnatte i USA.
Opdateret d. 28. januar 2021