Rejseinfo

Tryg rejse

Din sikkerhed før og under rejsen

Tryg rejse med USA Tours

Hos USA Tours er du sikret en tryg rejse, både før, under og efter rejsen. Vi er medlem af Rejsegarantifonden og køber du en rejse hos os, er du derfor beskyttet mod konkurs hos rejsebureauet og/eller flyselskabet. Med en pakkerejse hos USA Tours er du desuden omfattet af Pakkerejseloven, hvilket beskytter dig, hvis din rejse pludseligt ikke kan gennemføres. Skulle du mod forventning opleve problemer på din rejse, kan du altid ringe til vores 24/7 nødtelefon, hvor vi kan hjælpe dig godt videre. 

Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Udover din ret til afbestilling er der en masse andre fordele ved at booke en pakkerejse med USA Tours. Når du booker en pakkerejse, er du nemlig dækket ind under pakkerejseloven.

Det betyder, at hvis der skulle opstå noget uforudset, er det vores ansvar at fikse det for dig. Hvis eksempelvis flyselskabet aflyser din flyvning, eller der er problemer med et hotel eller biludlejning, finder vi en anden løsning til dig. 

Desuden er vi medlem af Rejsegarantifonden (under Primo Tours’ medlemsnummer 2187), hvilket betyder, at du er økonomisk sikret i tilfælde af konkurs.

Den rejsendes ansvar

Det er vores ansvar at levere den rejse, du har betalt for. Til gengæld er du selv ansvarlig for at leve op til de krav, der måtte være til indrejse på den pågældende destination. Dette gælder også i forhold til ændringer, der måtte komme helt frem til din afrejse.

Det gælder både de “gamle” regler om bl.a. gyldigt pas og ESTA ved indrejse i USA.

Læs mere om indrejse generelt i USA her.

Læs mere om indrejse i Canada, Mexico og Caribien her.

100 % tryghed med rejse- og afbestillingsforsikring

Selvom du er godt dækket ind ved køb af en pakkerejse, anbefaler vi stadig, at du tegner en rejse- og afbestillingsforsikring som normalt.

Rejseforsikringen dækker bl.a. sygdom, hjemkaldelse, mistet bagage osv. Den er altid god at have uanset omstændighederne.

Afbestillingsforsikringen er også god at have, da den giver mulighed for at afbestille rejsen ved sygdom, dødsfald o.l. 

USA Tours tilbyder begge forsikringer i samarbejde med Gouda, som har markedets bedste dækning.

Tegn din rejseforsikring her

Tegn din afbestillingsforsikring her

Bemærk, at du skal tegne din afbestillingsforsikring samme dag, som du accepterer dit rejsetilbud i Min Rejse.

 

Opdateret d. 18. oktober 2022.

Vi følger Udenrigsministeriet

USA Tours følger altid Udenrigsministeriets (UM) rejsevejledninger:

  • Grøn: Vær opmærksom
  • Gul: Vær ekstra forsigtig
  • Orange: Alle ikke nødvendige rejser frarådes
  • Rød: Alle rejser frarådes

Hvis destinationen er grøn eller gul, kan du rejse som planlagt.

Hvis destinationen derimod er orange eller rød inden for 14 dage før afrejse, har du ret til at afbestille rejsen og få det fulde beløb retur

Dette gælder kun ved køb af en pakkerejse. Derfor er det altid en god idé at købe en pakkerejse frem for at arrangere turen selv.