BESTIL TILBUD
30 872 872

Naturvidundere på Vestkysten i USA

Dybe dale, kæmpe klipper og landskaber i alle farver

17 dage fra 8.795 kr.

Naturvidundere på Vestkysten i USA

17 dage fra 8.795 kr.

Bliv blæst bagover af vestens vilde natur

Grand Canyon, Yosemite, Death Valley… Det er blot nogle af højdepunkterne på dette 17 dages rejseforslag gennem nogle af verdens vildeste landskaber. Fra kæmpe klipper i alle former og farver til ørkenområder, der virker uendelige. Fra larmende vandfald til blikstille søer. Denne rejse gennem Californien og nabostaterne Arizona og Nevada er enhver naturelskers drøm.

Nedenstående rejseplan er ikke fast, men kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan
DAG 1 - 3: LOS ANGELES

Venice Beach i Los Angeles, CalifornienI flyver til Los Angeles, som er den amerikanske vestkysts største by og derfor det oplagte udgangspunkt for at drage ud i den vilde natur, som Californien og nabostaterne er så fulde af. I kan vælge at køre direkte mod Grand Canyon, men vi anbefaler at tage to overnatninger i storbyen først for lige at “lande”, hente jeres bil og se den berømte “City of Angels”.

I kan besøge byens strande, som for eksempel Santa Monica Beach eller den stemningsfulde Venice Beach, hvor unge mennesker på rulleskøjter kører side om side med gøglere på ethjulede cykler. I Los Angeles lever den amerikanske drøm, og derfor er byen fuld af sjove eksistenser, der kommer for at prøve lykken.

Det kan man også se i filmbyen Hollywood, hvor stjerner fødes. Gå en tur på Hollywood Boulevard og se Dolby Theatre, hvor Oscar-uddelingen bliver afholdt. På samme vej kan I se, hvor de største filmfolk gennem tiden har fået deres navn i en stjerne på fortovet Walk of Fame, og ved Chinese Theatre har flere af dem sat deres hånd- og fodaftryk.

Herefter anbefaler vi at køre til Grand Canyon (790 km/490 mil – 7,5 timer)

DAG 3 – 5: GRAND CANYON

Det skjulte Havasu vandfald i Grand CanyonNu starter naturrejsen for alvor. Efter en tur gennem Californiens øde, men smukke Mojave-ørken ankommer I til et af verdens mest besøgte naturvidundere Grand Canyon, der ligger i nabostaten Arizona. Den gigantiske kløft, der løber gennem det tørre landskab med Colorado-floden i bunden, er ikke blevet så berømt for ingenting.

At stå på kanten og se ned i den halvanden kilometer dybe kløft, der strækker sig så langt, øjet kan se, er en fantastisk følelse. Kløften er 446 kilometer lang og har en bredde på op til 26 kilometer. Hele arealet af Grand Canyon National Park er halvanden gange så stor som Fyn, hvilket siger lidt om storheden.

I kan opleve det fra udkigsposterne langs kløftens kant, eller I kan stå tidligt op næste dag og vandre ned i kløften, inden solen står for højt. I kan også river rafte på floden eller flyve en tur i helikopter rundt i området for at se den fra endnu flere perspektiver.

Fra Grand Canyon kan I køre til Page Antelope Canyon (210 km/130 mil – 2,5 timer)

DAG 5 – 7: PAGE ANTELOPE CANYON

Gå på opdagelse i Page Antelope Canyons i staten ArizonaVi anbefaler at fortsætte direkte til turens anden kløft, Antelope Canyon, som ligger i Navajo-indianernes territorium det nordlige Arizona. Det er tæt ved byen Page, hvor I kan overnatte.

Her venter en helt anden slags kløft. Denne er smal, og nogle steder virker den nærmest helt lukket foroven. I en udtørret flod har vandmasser gennem tiden dannet de smukkeste, bløde klippeformer. Når der så samtidig falder sollys ind ad sprækkerne over klipperne, får man nogle helt unikke syn dernede. Vi anbefaler at booke en guidet tur ned i kløften hjemmefra, da der kan være rift om pladserne på de gode ture. Det kan USATours sørge for.

Det er også ved Page, at I kan se det berømte Horseshoe Bend, som er et sted, hvor Colorado-floden laver et hesteskoformet buk rundt om tårnhøje klippesider. Synet af det er et ikonisk billede på det vestlige USA’s natur, som I ikke må snyde jer selv for.

Herefter kan I køre til den tredje kløft, Bryce Canyon (240 km/150 mil – 2,5 timer)

DAG 7 – 9: BRYCE CANYON

Se de vilde bjerge i Bryce Canyons i UtahEfter Arizonas smukke kløfter foreslår vi at lade turen gå til nabostaten Utah, hvor en tredje storslået oplevelse venter i Bryce Canyon. Endnu en gang er det et helt anderledes landskab, der gør denne destination unik.

Bryce Canyon er en stor, åben kløft fyldt med såkaldte hoodoos. En hoodoo er en spøjst formet klippesøjle, der er skabt af erosion fra vind og vejr. Her findes verdens største samling af hoodoos, og de står tæt sammen i en dal, der virker uendeligt stor.

Vi anbefaler at se den ved solopgang eller -nedgang – eller på begge tidspunkter. Kombinationen af det smukke, rødlige lys og klippesøjlernes lange skygger er blændende.

Herfra kan I køre til Zion National Park (120 km/70 mil – 1,5 time)

DAG 9 - 11: ZION NATIONAL PARK

Gå langs Vergin River i Zion National ParkZion National Park er næste stop i rejseforslaget, og her kan I glæde jer til at komme ud og vandre lidt i det store område, der er fuld af imposante klipper. Navnet kommer fra mormonerne, der engang var meget udbredte i området. Da de opdagede dette sted kaldte de det Zion, hvilket i deres religion refererer til et helligt sted eller en form for religiøst fællesskab. Nationalparken er da også fuld af guddommelige syn.

Besøger I den mellem marts og september, skal I med shuttle busser for at komme rundt i parken. De kører langs Virgin-floden, der løber gennem parken, og undervejs kan I stå af og udforske området til fods. På den måde bliver naturen bedre beskyttet.

Der er gode udsigtsposter og vandreture til højdepunkter som det runde klippelandskab Big Bend, der minder om Horseshoe Bend, og den “grædende” klippe Weeping Rock, hvor der løber vand ned fra en klippegrotte.

Herfra kan I køre gennem Death Valley til Mammoth Lakes (740 km/460 mil – 7,5 timer)

DAG 11 - 12: MAMMOTH LAKES

Solopgang i Death Valley National ParkEfter en rundtur mellem de nærliggende nationalparker i Arizona og Utah er det tid til en længere køretur igen. Men Yosemite er et af de absolut største højdepunkter i det vestlige USA, så det er det hele værd. Vi anbefaler at gøre stop på vejen i byen Mammoth Lakes i Californien. Vil I opleve Las Vegas, kan I også stoppe der.

Vejen til Mammoth Lakes byder heldigvis også på store naturoplevelser. I kan nemlig køre gennem den fascinerende nationalpark Death Valley. Det er en ekstremt tør og varm dal. Her har man målt verdens højest temperatur: intet mindre end 57 grader var der i 1913. Gør et stop ved Badwater Basin, hvor det ser ud, som om der ligger sne. Det er dog bare saltkrystaller fra udtørret vand, men det ser meget specielt ud.

Når I kommer til Mammoth Lakes, er naturen mere grøn, og de smukke omgivelser indbyder til vandreture. Men I kan også nøjes med at få en god nats søvn og gemme kræfterne til Yosemite.

Fra Mammoth Lakes foreslår vi at køre til Yosemite (170 km/100 mil – 2,5 timer)

DAG 12 - 14: YOSEMITE

Udsigt over El Capitan klippeformationen i Yosemite National ParkI Yosemite har vi indlagt to overnatninger, for her venter en gigantisk park med mere end 4.000 forskellige dyre- og plantearter, vandfald, granitklipper, kæmpe Sequoia-træer, øde områder, skovsøer og meget mere. Uanset om I har erfaring med vandrestøvlerne på, eller om I bare vil gå en stille og rolig tur, er der stier til jer i Yosemite.

Nogle af højdepunkterne er den dramatisk udseende klippe El Capitan, udsigtspunktet Glacier Point og Yosemite Valley, som er et stort område fuld af smukke steder for sig selv. Men det kan også anbefales bare at gå på de mange vandrestier og møde nogle af parkens mange gnavere eller en af de mere sjældne sorte bjørne, der lever vildt her.

Man kan campere inde i parken, eller man kan bo under mere komfortable forhold i små bysamfund, afhængigt af hvad I er til. Det hjælper vi med.

Herfra kan I køre til San Francisco (300 km/190 mil – 4 timer)

DAG 14 - 17: SAN FRANCISCO

Se de store vinmarker i Napa Valley på din ferie i CalifornienSidste stop på den storslåede naturrejse er i den charmerende storby San Francisco på vestkysten. Her foreslår vi at have tre overnatninger for at opleve byen og forkæle jer selv med lidt storbyferie, inden turen går hjem.

I kan besøge byens forskellige kvarterer som det farverige Castro, der spillede en vigtig rolle i kampen for homoseksuelles rettigheder i USA, eller det store Chinatown, hvor I kan få lækker kinesisk mad. I kan shoppe i de kendte butikker omkring Union Square eller kigge i små, skæve butikker i det gamle hippiekvarter Haight-Ashbury.

Vil I have hele byen i én oplevelse, kan I tage op i det gamle tårn Coit Tower, der står på toppen af Telegraph Hill, som er en af byens mange bakker. Herfra får I en fantastisk udsigt over hele San Francisco og kan tage nogle fede billeder som minde.

Gå en tur over den ikoniske Golden Gate Bridge, besøg det berygtede fængsel Alcatraz på en ø i San Francisco Bay og se søløverne på Pier 39 ved havnefronten Fisherman’s Wharf for at opleve de største turistattraktioner i San Francisco.

Begynder I at savne naturen, kan I tage en dagstur til det skønne vinområde Napa Valley, der ligger nord for byen. Her venter landlig idyl, god mad og naturligvis fantastisk vin direkte fra gårdene.

Fra San Francisco kan I flyve hjem til Danmark

REJSENS PRIS OG INDHOLD
SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.17 dagefra 9.095,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.17 dagefra 12.395,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.17 dagefra 8.795,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.17 dage*

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.
* Vi anbefaler ikke at tage på denne rejse i vintermånederne.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)

Vejret i…

Los Angeles

San Francisco

Vores rejseforslag

PRISOVERSIGT

SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.17 dagefra 9.095,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.17 dagefra 12.395,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.17 dagefra 8.795,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.17 dage*

Fraprisen gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.
* Vi anbefaler ikke at tage på denne rejse i vintermånederne.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.