BESTIL TILBUD
30 872 872

Ferie på Bahamas' skønneste øer

En eksotiske rundrejse mellem små pletter af paradis

13 dage 13.795 kr.

Ferie på Bahamas' skønneste øer

13 dage 13.795 kr.

Svøm med de søde Bahamas-grise

En rejse til Bahamas er ensbetydende med total afslapning på de fineste hvide strande og det klareste lyseblå vand, man kan forestille sig. Med mere end 300 solskinsdage om året og sin beliggenhed tæt på Florida er Bahamas fuldt forståeligt en favoritdestination. Her har vi sammensat tre af de bedste øer, hvor der blandt andet venter super snorkling, svømning med “the swimming pigs” og toldfri shopping.

Nedenstående rejseplan er ikke fast, men kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan
DAG 1 - 4: NASSAU

Lang paradisø i Nassau på BahamasVelkommen til paradis. Jeres rundrejse i Bahamas starter på hovedøen New Providence i det store ø-hav af mere end 700 øer, som Bahamas består af. Her ligger hovedstaden Nassau, som er en stor cruise-destination med store, glinsende krydstogtskibe, der ankommer og sejler derfra hver dag. Derfor er der også nok at lave her i Bahamas’ storby og omgivelserne.

Selve byen byder på et hav af hoteller, restauranter, natteliv og shoppingmuligheder, som kan glæde enhver feriegæst. Særligt populært er det at shoppe, da der ikke skal betales told på varerne, så mangler I lige en bikini eller de gode solbriller til ferien, kan I få dem til en fornuftig pris her.

Men det er selvfølgelig de naturskønne omgivelser, der gør Bahamas til en helt særlig feriedestination, og selvom I starter i en storby, er der rig mulighed for at komme væk fra trafik og højhuse og nyde livet med tæerne i det fineste bløde sand, I kan forestille jer. Omkring byen er der nemlig masser af lækre strande, der kunne være taget ud af et postkort fra souvenirbutikken.

Tag for eksempel ud til Paradise Island, der er ja, en paradisø, som er forbundet med broer fra Nassaus downtown. Her er også masser at hoteller og aktivitetstilbud, og så er der de fantastiske Bahamas-strande med mælkehvidt sand og helt klart vand. Der er ovenikøbet optaget berømte scener fra Pirates of the Caribbean og James Bond-film her på øen.

Skal der ske lidt, kan I komme på alle tænkelige former for udflugter på vandet: kano, snorkling, dykning, fisketure, sejlture på en lækker yacht eller måske en svømmetur med delfiner.

På fjerdedagen foreslår vi at flyve videre til Exuma (40 minutter)

DAG 4 – 7: EXUMA

Svøm med små grise på Exuma i Bahamas, CaribienNæste stop i vores rejseforslag til det perfekte ø-hop i Bahamas er på Exuma Islands, som er en samling af 365 småøer, der er en del af Bahamas, og som tilsammen kaldes “the Exumas”. Her finder I nogle af de mest perfekte strande, Caribien har at byde på, så der er dømt luksuriøs afslapning for alle pengene.

Mange af disse Exuma-øer er så små, at de dårligt kan betegnes som øer, og her bor heller ikke nogen. Vi anbefaler, at I bor på hovedøen Great Exuma og derfra kan tage på ture ud til de mindre bounty-øer, hvor I selv kan sætte de første fodspor i sandet.

For eksempel kan det anbefales at tage ud til den lille ø med det “store” navn Big Major Island, hvor de berømte Bahamas-grise lever. “The swimming pigs” er en gruppe lyserøde og brune grise, som kan svømme, og som bare lever det søde liv på en strand på denne ø. Det er et mysterium, hvordan de er havnet her, men de er til glæde for turisterne dagligt og er også selv vilde med at få besøg, for så øjner de chancen for at få mad. Derfor er de helt tamme, så I kan faktisk svømme med dem, hvilket er lidt et must på rejsen til Exuma Islands.

I kan også besøge Moria Harbour Cay National Park, som er et stort, fredet naturområde af strande, mangroveskov og sandbanker, der stikker op af havet mellem Little Exuma og Great Exuma. Her er et rigt dyre- og marineliv med mange havfugle, der bygger rede her, og undervandsdyr som krabber, hummere og store fisk, der både er sjove at se med snorkel på og lækre at spise om aftenen.

Det kan dog også kun anbefales at slappe helt af og nyde stranden ved jeres hotel, for det er ikke hver dag, man kan ligge og sole sig i de omgivelser.

På syvendedagen anbefaler vi at flyve til Grand Bahama (3,5 timer)

DAG 7 – 13: GRAND BAHAMA

Lucaya Beach på Grand Bahamas IslandSidste stop er Grand Bahama, som er den nordligst beliggende ø i Bahamas. Med sin placering så tæt på Miami i Florida, er den en af amerikanernes foretrukne ferieøer, hvilket vi godt forstår. Her er nemlig over 100 kilometer drømmestrande med fint, hvidt sand og klart, roligt vand. Her foreslår vi, at I tilbringer de sidste dage med seks overnatninger på et dejligt hotel for at suge det maksimale ud af Bahamas og lade op, inden ferien er slut.

Hvis I vil andet end at nyde strandlivet, kan I tage til Lucayan National Park, som er en stor mangroveskov, hvor man kun kan komme rundt i kajak. Her er også et af verdens største net af undervandsgrotter, som er et helt særligt naturfænomen. I kan desværre kun dykke i grotterne med en særlig tilladelse, men det er også en stor oplevelse bare at se området, som ligner noget fra en eventyrfilm.

I Garden of the Groves kan I også opleve Bahamas’ eksotiske natur. Her vokser nemlig sjældne planter mellem smukke vandfald og springvand. I kan se en masse små, farverige fugle og sommerfugle, der lever af de søde blomster i haven. Hvis I hellere vil se eksotiske planter under vand, kan I tage på snorkeltur i Paradise Cove, hvor I finder det populære koralrev Dead Man’s Reef, der er hjemsted for farvestrålende koraller, men også sjove fisk og havskildpadder.

Ellers handler det endnu en gang om bare at nyde livet i den fantastiske caribiske natur, spise god mad og slappe helt af – man kan næsten ikke andet i Bahamas.

Fra Grand Bahama kan I flyve hjem til Danmark

REJSENS PRIS OG INDHOLD
SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.13 dagefra 13.795,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.13 dagefra 15.595,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.13 dagefra 14.195,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.13 dagefra 14.195,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Indenrigsfly: Nassau – Exuma
  • Indenrigsfly: Exuma – Grand Bahama
  • Mellemklasse hoteller
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)

Vejret i Nassau

Vores rejseforslag

PRISOVERSIGT

SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.13 dagefra 13.795,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.13 dagefra 15.595,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.13 dagefra 14.195,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.13 dagefra 14.195,- pr. pers.

Fraprisen gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Indenrigsfly: Nassau – Exuma
  • Indenrigsfly: Exuma – Grand Bahama
  • Mellemklasse hoteller
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.