Erfaren økonomimedarbejder til USA Tours

Primo Tours koncernen er i vækst, og vi søger derfor en økonomimedarbejder som kan supportere vores fremadstormende Leisure division

Udgivet:

Leisure divisionen er under opbygning og består på nuværende tidspunkt af USA Tours, DANexplore og Unique Travel, som alle drives som selvstændige enheder. Vi ønsker at ensarte økonomifunktionen på tværs af de tre brands for at sikre en effektiv og valid økonomirapportering. Derfor har vi brug for en idérig og struktureret kandidat, der kan holde mange bolde i luften på én gang uden at miste overblikket eller øjet for detaljen.

I og med at vores Leisure division er under opbygning bliver din rolle i første omgang meget hands-on, hvor du vil få ansvaret for alle opgaverne i økonomifunktionen, herunder in-sourcing af bogholderiet. Stillingen vil udvikle sig i takt med den forventede vækst i divisionen. Derudover bliver det din opgave af skabe det økonomiske overblik samt at sikre effektive processer for den daglige økonomistyring.

Stillingen er en stabsfunktion med ligevægtigt ansvar og berøringsflade på tværs af vores Leisure division. For den rette er der tale om en stilling med meget store muligheder for at få ansvar for den fortsatte udvikling. Samtidig må du forvente en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens og hvor vi løfter i flok for at udvikle vores forretning. Derfor er det vigtigt, at du er både fleksibel og omstillingsparat for at få succes i stillingen.

 

Dine væsentlige nøgleopgaver bliver bl.a.:
 

  • Hands-on på den daglige økonomistyring, herunder leverandørafregning osv.
  • Ansvar for fortsat udvikling af systemer, processer og arbejdsgange i økonomifunktionen.
  • Ansvar for rettidig og korrekt månedlig, kvartalsvis og årlig rapportering og proaktivt analysere og forklare afvigelser.
  • Proaktiv sparringspartner blandt andet ved at udfordre status quo og omsætte analyser og data til øget indsigt i forretningen og dermed et bedre beslutningsgrundlag
  • Proaktiv og selvstændig afsøgning af relevante optimeringsmuligheder på tværs af Leisure divisionen.
     

Vi forestiller os, at du:
 

  • Har en relevant økonomisk baggrund, det kunne være controller, revisor, erfaren bogholder eller lignende
  • Er udadvendt og evner at skabe gode relationer til såvel nye som eksisterende samarbejdspartnere
  • Er omstillingsparat og klar på at tage udfordringen op, når der opstår uforudsigelige opgaver eller muligheder, som kræver hurtig handling
  • Har forretningsforståelse og formår at sætte dig i modtagerens sted
  • Kan arbejde i et højt tempo, trives med deadlines og har sans for detaljen
  • Erfaring fra rejsebranchen er et stort plus men ikke et krav
     

Vi tilbyder:

Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor du får rig mulighed for selv at påvirke din hverdag og dine arbejdsopgaver. Du vil komme med på en spændende vækstrejse og indtræde i et stærkt fællesskab og i en stilling med stort udviklingspotentiale og berøringsflade. Vi tilbyder gode personaleforhold, frokostordning og sundhedsforsikring.
 

Interesseret?

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt – men venter gerne på den rette. Vi indkalder løbende til samtaler til den rette profil er fundet. Der er tale om en fuldtidsstilling med base hos USA Tours på Vesterbro i København, men lejlighedsvise besøg på de øvrige kontorer kan forekomme. Har du spørgsmål til stilling er du velkommen til at kontakte Svend Erik Svendsen, CFO, tlf: 27 29 47 29 eller Lars Møller Christiansen, COO, tlf: 53 63 29 79.
 

Hvem er vi:

USA Tours har kontor på Vesterbro i København, hvorfra vi servicerer alle vores kunder fra Danmark, Norge og Sverige. Rejsebureauet beskæftiger medarbejdere indenfor salg, produktion, marketing og support.

USA Tours er en del af Primo Tours koncernen, der udover USA Tours består af 9 rejsebureauer, der enten har fokus på charter-, ski- eller individuelle rejser. Samlet sender vi årligt ca. 200.000 glade gæster ud at rejse.

Har vi fanget din interesse, og har du de kvalifikationer, vi søger, vil vi meget gerne i dialog med dig. Udfyld ansøgningsskemaet i linket, og vi vender tilbage til dig snarest.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til bureauchef, Morten Aaberg Sørensen, på mail mas@usatours.dk eller telefon 26 25 43 93.  

Klik her og ansøg

Arbejdsadresse:
Vesterbrogade 149, bygning 4, 1. th
1752 København V