BESTIL TILBUD
30 872 872

Rejser til San Diego

Børnevenlig storbyferie med smukke strande

Rejser til San Diego

Få afslapning og aktiviteter for hele familien

På en rejse til San Diego får du det hele – i strålende solskin. Her finder du en storby med alt, hvad hjertet begærer af museer, attraktioner, shopping og mad med rødder i Mexico, som byen grænser op til.

Derudover er San Diego velsignet med vestkystens flotteste strande og et hav af sjove familievenlige aktiviteter såsom den berømte San Diego Zoo, Legoland og verdens største skibsmuseum, USS Midway.

Fakta om San Diego

Indbyggertal: 1,4 mio.
Tidsforskel: -9 timer
Ideelt rejsetidspunkt: Hele året
Visum: Nej, op til 90 dage
UM’s Rejsevejledning: Læs mere her..

Det skal du opleve i San Diego

Bred hvid sandstrand i San Diego, Californien

Aktiv ferie på stranden

San Diego er har Californiens sikre varme og Stillehavets lette briser, hvilket gør klimaet perfekt til alle former for udendørs aktiviteter. Meget af livet i San Diego foregår på de mange kilometer smuk kyst, der omgiver storbyen.

Der er en strand for alle. Nogle er flade med fint sand som på halvøen Coronado Island, der er populær at besøge fra byens downtown, mens andre strande ligger for foden af stejle klipper som i den billedskønne bydel La Jolla.

På alle strande er der mulighed for at være aktiv. Mange surfere tiltrækkes af San Diegos bølger, mens andre foretrækker rulleskøjter og cykelture langs kysten. Andre igen nøjes med at slikke sol og bygge sandslotte. Uanset hvad du er til, bliver du hilst varmt velkommen – af solen og de lokale.

Panda i San Diego Zoo

Store oplevelser for de små

Hvis du rejser til San Diego med børn, er der masser af sjov i vente. Byen er hjemsted for det gigantiske SeaWorld, som kombinerer vandland og dyreoplevelser. Her kan børnene selv lege i vandrutsjebaner i alle størrelser, men også se shows med delfiner, søløver og spækhuggere.

Mange flere dyr venter i San Diego Zoo, som er en af verdens største og bedste. Her bor over 4.000 dyr, og både unge og gamle kan glædes over at møde farlige dyr som løver og gorillaer, men også de søde pandaer og sjove flamingoer.

Er ungerne glade for Legoland, kan I besøge det første af sin slags uden for Danmark. Det ligger nemlig i San Diego og har på amerikansk vis lidt mere avancerede forlystelser end det danske, ligesom der både er et vandland og et stort akvarium i dette Legoland.

USS Midway museum i San Diego, Californien

Historisk havnefront med USS Midway

San Diegos placering har ikke bare velsignet byen med nogle af USA’s flotteste strande, men også gjort byen til en historisk havneby. På din rejse skal du derfor heller ikke snyde dig selv for en tur på den tre kilometer lange livlige havnefront, hvor der ligger et helt særligt skib.

USS Midway var et af verdens største og længst opererende hangarskibe, hvor kampfly landede og lettede fra. Det var blandt andet i brug under Vietnamkrigen og senest Golfkrigen. I dag er det verdens største skibsmuseum og San Diegos største attraktion. Det var også her, filmen Top Gun blev optaget.

Sæt god tid af til at besøge museet, hvor du har mulighed for at sidde i et cockpit og katapultsæde, prøve en flysimulator, komme ned i de små kahytter og meget mere. Hvis du ikke er så historisk interesseret, er udsigten fra dækket over byens skyline en oplevelse i sig selv.

Vejret i San Diego

Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 30 872 872

Hos USATours får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver helt skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi din ferie og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! USATours er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.