BESTIL TILBUD
30 872 872

Rejser til New York

Storbyen over alle storbyer, hvor alt er muligt

Rejser til New York

Mærk selv pulsen i byen, der aldrig sover

En rejse til New York, verdens mest berømte by, kan aldrig skuffe. Den enestående storby har så mange kendte seværdigheder og bydele, som alle bør opleve i hvert fald én gang i deres liv – og som kan opleves igen og igen.

Frihedsgudinden, Times Square, Brooklyn Bridge og Central Park er nogle af de oplagte højdepunkter på en rejse til New York. Men der er mange, mange flere, så det handler om at prioritere – for du skal også huske bare at suge den helt særlige stemning til dig. Og så har vi slet ikke nævnt al den tid, man kan bruge på shopping, kunst, restauranter og caféer i byen, der altid er først med det nyeste og bedste inden for alting.

Fakta om New York

Indbyggertal: 8,5 mio.
Tidsforskel: -6 timer
Ideelt rejsetidspunkt: Hele året
Visum: Nej, op til 90 dage
UM’s Rejsevejledning: Læs mere her..

Det skal du opleve i New York

Times Square om aftenen på Manhatten i New York

Manhattan – NYC’s pulserende hjerte

Højhuse og brede gader med gule taxier, der kører mellem businessfolk, fashionistaer og turister. Den slags billeder er klassisk Manhattan og for mange billedet på hele New York. Uanset hvor mange gange du har været her, vil du blive imponeret af bydelen på Manhattan Island mellem Hudson River og East River. Og hvis det er dit første besøg, kan du godt forberede dig på at tabe pusten i beundring.

Det er på Manhattan, det meste sightseeing foregår. Det er her, du kan blive badet i lys fra de enorme billboards på Times Square. Her, du kan komme op i toppen af den 381 meter høje Empire State Building. Her, du kan kigge på hundeluftere og kærestepar i Central Park. Her, du kan se kunst i verdensklasse på MoMa. Og her, du kan opleve hele verdens finansielle centrum, Wall Street.

Når du har krydset de største attraktioner af listen, kan du fortsætte med de mange andre oplevelser på Manhattan. Mærk stemningen i boheme-kvarteret Greenwich Village, smag orientalske delikatesser i Chinatown, eller gå i den moderne bypark High Line Park, der er bygget på gamle togskinner over byens gader.

Frihedsgudinden i New York

New York – symbolet på frihed

Med sine mere end 8,5 millioner indbyggere er “the Big Apple” den folkerigeste by i USA, hvilket i høj grad skyldes de mange immigranter, der gennem tiden er rejst til byen i jagten på frihed og nye muligheder. På din rejse til New York vil du opleve, at newyorkerne er et sammensat folk. Faktisk kommer de fra over 200 forskellige nationaliteter.

På en sejltur i New Yorks havn kan du selv mærke følelsen af at ankomme til mulighedernes land og blive hilst velkommen af Frihedsgudinden. Med sin højde på 93 meter var hun det første, immigranterne så efter den lange skibsrejse. I dag kan du også komme op i hendes krone og se byens imponerende skyline fra vandet.

På samme tur kan du besøge den lille ø Ellis Island, der fungerede som immigrationskontor, hvor mere end 12 millioner immigranter ankom mellem 1892 og 1954. I dag er det et museum, hvor du kan blive klogere på USA’s historie og endda se om du selv har slægtninge, der har immigreret til USA.

New York skyline med lys i Freedom Tower

Fra 9/11 til Freedom Tower

De to tårne, der udgjorde World Trade Center, var i mange år byens højeste skyskrabere, men det ændrede sig som bekendt den 11. september 2001. I 2015 fik New York så en ny rekordhøj bygning og attraktion i form af One World Trade Center, som står på Ground Zero.

Bygningen kaldes også Freedom Tower og er 1776 fod (541 meter) høj, hvilket er en hyldest til året for den amerikanske uafhængighed. One World Trade Center er et arkitektonisk mesterværk, og du kan komme 102 etager op i det! Der venter sug i maven, uforglemmelige udsigter og historien om den nye bygning fortalt med de nyeste teknologier.

Nede på jorden kan du opleve det rørende 9/11 Memorial & Museum, som er blevet en af byens største attraktioner. I den smukke mindepark finder du blandt andet et stort, elegant monument, hvor alle ofrenes navne er indgraveret. Du kan se et pæretræ, der overlevede angrebet, og du kan lære meget mere om det kapitel i den amerikanske historie.

Gå fra Brooklyn til Manhatten via Brooklyn Bridge

Brooklyn – det hippe New York

Lige på den anden side af East River fra Manhattan ligger New Yorks største bydel, Brooklyn, og tilbyder uendeligt mange lækre oplevelser. Her er ikke så mange store attraktioner, men til gengæld et hav af små hyggelige caféer, anmelderroste spisesteder, moderne gallerier, uafhængige designere, spillesteder, barer med specialøl, vinylbutikker og andre kreative forretninger og fællesskaber.

Bydelen er på et par årtier blevet det hippe sted at bo i New York, men det er stadigvæk billigere end Manhattan, så du kan faktisk spare en del på at bo i et af de mange forskellige, charmerende kvarterer i Brooklyn.

Hvis du foretrækker at bo på Manhattan, anbefaler vi dog at bruge en dag på at besøge Brooklyn – turen over Brooklyn Bridge er i sig selv en oplevelse, du bør få med på din rejse til New York.

Shopping på Manhatten i New York

Shop ’til you drop

For enhver modeinteresseret er New York slaraffenland. Byen er praktisk talt ét stort, udendørs shoppingcenter med alt fra high end fashion til små, skæve forretninger med ting og tøj, som ingen af dine venner derhjemme får fingre i.

Den legendariske gade Fifth Avenue på Manhattan kan du vinduesshoppe langs de største luksusmærkers flotte butiksruder eller besøge det eksklusive stormagasin Saks Fifth Avenue. I den helt anden ende kan du gøre nogle unikke genbrugskøb på det store, populære loppemarked Brooklyn Flea.

Vil du gerne have de kendte mærker, men til en bedre pris, skal du besøge nogle af byens store outlet stores, hvor der er nedsatte priser på alle varer, for eksempel det populære Century21 på Manhattan eller Woodbury Common, der er en hel landsby af kendte butikker med nedsatte varer cirka en times kørsel fra Manhattan.

En sportsfans drømmeby

Nets, Mets, Knicks, Yankees… New York har adskillige hold i de bedste amerikanske ligaer, og du kan komme ind og opleve den særlige stemning, der er omkring sport i USA.

Vil du opleve den ærkeamerikanske sport baseball, kan du komme tæt på det berømte New York Yankees på deres stadion i Bronx. Er du mere til basketball, er det de høje verdensstjerner hos New York Knicks, du kan se i aktion på verdens måske mest berømte arena, Madison Square Garden.

I den amerikanske fodboldliga NFL har byen to repræsentanter i form af New York Giants og New York Jets. Og i ishockeyligaen NHL finder du New York Rangers og New York Islanders.

Uanset hvilken kamp du drømmer om at se, kan USATours hjælpe med at skaffe billetter. Er du eller nogen i familien mere til en musical på Broadway, klarer vi også det.

Vejret i New York

Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 30 872 872

Hos USATours får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! USATours er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.