BESTIL TILBUD
30 872 872

Roadtrip på Route 66

En historisk rejse på USA's mest kendte vej

Roadtrip på Route 66

Mærk det gamle USA på landevejen

Route 66 er ikke bare en vej, men en oplevelse for livet. På de 3.939 kilometer fra Chicago til Los Angeles får du det gamle, klassiske USA under huden med traditionelle dinere, retro moteller og drive in-restauranter. Og det hele foregår i smukke, skiftende landskaber.

Et roadtrip på Route 66 bringer dig gennem otte stater, tre tidszoner og utallige oplevelser. Vejen går gennem Illinois, Missouri, Oklahoma, Kansas, Texas, New Mexico, Arizona og Californien. Her kører du blandt andet gennem storbyer og indianerreservater, og du ser naturfænomener som Grand Canyon og Petrified Forest.

Vejen blev bygget fra øst til vest, så det er den traditionelle retning, men turen kan også køres den anden vej.

Det skal du opleve på Route 66

Kør selv-ferie på Route 66 i USA

Den historiske vej

Route 66 kaldes også “the Mother Road”, da den var en af USA’s første hovedveje. Den blev anlagt i 1920’erne, da bilismen voksede frem, og i 1938 blev Route 66 den første fuldt asfalterede hovedvej. Dengang rykkede mange vestpå for at prøve lykken under krisetider. De kørte ad Route 66, og derfor skød landsbyer, moteller og restauranter op langs vejen.

I 1950’erne var det privatbilismen, der indtog vejen, da almindelige amerikanere fik råd til en bil og til at køre på ferie. I disse år havde vejen sin storhedstid, og det er den nostalgiske 50’er-stemning, man stadigvæk mærker på vejen i dag.

Siden der kom nye, bedre motorveje på strækningen, har Route 66 ikke været blot været en vej fra A til B, men en attraktion i sig selv.

Historisk diner Mr D'Z på Route 66

Det gamle USA lever videre

En tur på Route 66 er ikke den hurtigste måde at komme frem, men det ultimative roadtrip for dig, der vil opleve det gamle USA. Historien lever nemlig videre på de bevarede dele af den gamle vej. Mellem de oprindelige stykker Route 66-vej kan du køre ad nyere veje.

Langs Route 66 står store skilte med neonlys og reklamerer for burgere på drive in-bikse, amerikansk morgenmad på lokale dinere og overnatninger på moteller i lave murstensbygninger, som man kender dem fra film.

Alt på vejen blev skabt til bilister. Derfor kan du se gamle drive in-biografer, hvor folk kørte hen og så film under åben himmel, og du kan tanke op på benzin og kaffe på gamle tankstationer. Vil du have den fulde oplevelse af en historisk ferie, kan du også selv køre turen i en gammel amerikanerbil eller motorcykel.

USATours kan hjælpe dig med at leje det rette køretøj.

Chicago storby med Chicago River langs centrum

Start i Chicago, slut i L.A.

Det klassiske Route 66 roadtrip starter – ligesom vejen – i Chicago og slutter i Santa Monica i Los Angeles. Indimellem vil du opleve ødemark, ørken og små byer, så det kan varmt anbefales også at bruge nogle dage i de fantastiske storbyer i hver ende af roadtrippet.

Chicago byder på enestående arkitektur med en imponerende skyline og den ikoniske “bønne”-skulptur Cloud Gate. Her er spændende museer, gode restauranter, super shopping, store sportshold og en interessant historie som gammel gangsterby.

I Los Angeles er det især den berømte filmby Hollywood, der lokker mange til, men også det glamourøse kvarter Beverly Hills og de gyldne strande i forstæder som Santa Monica venter for enden af en uforglemmelig kør selv-ferie.

Cadillac Ranch er offentligt kunst i Amarillo i Texas

Route 66-seværdigheder

Udover hele kulturen, der findes langs Route 66, finder du flere kendte seværdigheder på vejen. I Illinois’ hovedstad, Springfield, kan du se, hvor hele idéen til Route 66 startede, mens du i St. Louis, Missouri officielt kan køre ind i “the West” med synet af den 200 meter høje bue, der kaldes “Porten til Vesten”, når du krydser Mississippi-floden.

I Amarillo, Texas kan du se den usædvanlige kunstinstallation Cadillac Ranch fra 1974. Her står 10 farverige Cadillac-biler op fra jorden med bilens forende begravet i jorden. Ikke langt derfra finder du Midpoint Café, som markerer, at du er halvvejs på Route 66, og her kan du købe diverse souvenirs og spise i caféen.

Petrified Forest i Arizona

Natur og indianere i Arizona

I Arizona er store dele af den originale Route 66-vej bevaret, så her kan du køre en strækning på 160 kilometer på den gamle vej uden at se de nyere veje. Der venter også store naturoplevelser i Arizona. Først kan du opleve millioner af år gamle forstenede træer i den unikke nationalpark Petrified Forest, og senere venter den storslåede Grand Canyon.

Arizona er desuden hjemsted for forskellige indianerstammer. Du kan for eksempel besøge Hopi- og Najavo-reservaterne, hvor du kan se storslåede ørkenlandskaber og møde indfødte folk, der gerne viser deres kultur frem.

Nevada Las Vegas med en masse lys på The Strip

En afstikker til Las Vegas

Las Vegas ligger godt nok ikke på den oprindelige vej, men det er alligevel oplagt at besøge spillebyen på et roadtrip på Route 66. Fra Arizona til Californien er det ikke nogen stor omvej at køre gennem det sydlige Nevada, hvor Las Vegas ligger – slet ikke hvis du også kører til Grand Canyon i det nordlige Arizona.

Glæd dig til enorme luksushoteller, kasinoer, blinkende neonlys på The Strip og shopping i den anderledes storby.

Vejret på Route 66 (udvalgte byer)

Chicago

Los Angeles

Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 30 872 872

Hos USATours får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver helt skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi din ferie og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! USATours er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.