BESTIL TILBUD
30 872 872

Florida rundrejse med stop i New York

Fra storbyens puls til caribiske rytmer på Østkysten

15 dage fra 7.895 kr.

Florida rundrejse med stop i New York

15 dage fra 7.895 kr.

Få det bedste fra to verdener

På denne rejse får I det bedste fra to amerikanske verdener: storbyen over alle storbyer, New York, og det tropiske ferieparadis Florida. Vi foreslår at starte i byen, der aldrig sover, og mærke, hvorfor man kalder den det. Fortsæt rejsen under Floridas sol, hvor lange strande og lækker mad venter på at blive indtaget i feriebyen Fort Lauderdale, golfhovedstaden Naples, tropeøerne i Florida Keys og storbyen Miami.

Nedenstående rejseplan er ikke fast, men kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan
DAG 1 - 4: NEW YORK

New York på USA's østkystRejsen starter i New York, “The Big Apple”, byen, der aldrig sover. Den ikoniske storby har så uendeligt meget at byde på, at ingen ferie er nok til at opleve det hele, men på fire dage kan I få et godt indtryk af den og masser af store oplevelser med videre i bagagen.

Har I aldrig været i New York før, venter alle de klassiske attraktioner på jer. Times Square, Frihedsgudinden, Central Park, Empire State Building og Brooklyn Bridge er blot en håndfuld af de største, som man ikke må misse på sin rejse til New York.

Har I allerede været i New York, vil I vide, at man sagtens kan gøre det hele igen. Men I kan også gøre hundredvis af andre ting. Besøg for eksempel det verdenskendte museum MoMa, der altid har nye spændende udstillinger, udforsk de hippe områder i Brooklyn, gå til gospelkoncert i Harlem eller besøg det rørende 9/11 Memorial & Museum ved siden af det nye World Trade Center-tårn.

Vil I shoppe, er der også noget for enhver smag i New York. I kan finde alt fra kæmpe luksusbutikker på den glamourøse Fifth Avenue til originale genbrugsbutikker i Williamsburg til store outlet malls lidt uden for byen.

Det er helt op til jer, hvordan I bruger tiden. Vi hjælper gerne med gode råd og booking af aktiviteter.

Fra New York kan I flyve til Fort Lauderdale i Florida (1.800 km/1.090 mil – 3 timer)

DAG 4 – 6: FORT LAUDERDALE

Strand og promenade i Fort Lauderdale i Florida, USASå går turen til Florida, hvor vi foreslår at starte med to nætter i ferieparadiset Fort Lauderdale. Byen er stor og moderne, men også charmerende på grund af de mange kanaler, der har givet den tilnavnet “USA’s Venedig”. Med en gennemsnitstemperatur på 25-32 grader er vejret perfekt til et par afslappende dage ovenpå storbyens ræs.

I kan nyde varmen på den lange, brede sandstrand, hvor palmetræer og parasoller står på række og spadsere en tur på den hyggelige strandpromenade. Tag ind og se byens store net af kanaler, hvor der ligger flotte sejlbåde og store luksushuse. Besøg også hovedgaden Las Olas Boulevard, hvor der er hyggelige caféer, butikker og liv.

Vil I shoppe mere seriøst, kan I køre 25 kilometer fra stranden til Sawgrass Mills, som nærmest er en hel by af outlet stores med alle de kendte mærker til nedsatte priser.

Herfra foreslår vi at køre til Naples (170 km/110 mil – 1,5 time)

DAG 6 – 9: NAPLES

Kæmpe golfområde i Naples, FloridaI Naples kan I opleve en anden af Floridas favoritter blandt både amerikanere og turister, der søger sol, varme og ren livsnydelse. Her finder I lækre strande ud til Den Mexicanske Golf, en by med alt, hvad man har brug for på sin ferie, og et hav af golfbaner ikke mindst.

Naples har udråbt sig selv til “Golf Capital of the World” og har omkring 90 golfbaner i området. Så er I til det, er der rig mulighed for at spille golf under Floridas strålende sol på de velholdte luksusbaner til alle niveauer. Jeres rejsekonsulent kan hjælpe med booking af udgangstid og leje af udstyr.

Er I mere til natur og vilde dyr, er der ikke langt til det store sumpområde i Everglades National Park, som bestemt er et besøg værd. Her kan I tage en guidet sejltur gennem sumpen og komme helt tæt på vilde alligatorer – I kan endda få lov at røre ved en baby-alligator. Ofte ser man også slanger og eksotiske fugle. Der er også mulighed for at komme ind og se en mand wrestle med en alligator.

Fra Naples kan I køre til Key Largo (280 km/170 mil – 3 timer)

DAG 9 – 11: KEY LARGO

Sunket skib i John Pennekamp State Park ved Key Largo i FloridaEfter at have set Floridas øst- og vestkyst er det blevet tid til at opleve Florida Keys i syd. Øgruppen består af mere end 100 små øer, der ligger på en linje ud i vandet. Den første ø er Key Largo, hvor vi foreslår at bruge to dage til at nyde de fine, hvide sandstrande og den tropiske natur.

Her er masser at lave, når I får nok af at ligge på stranden. Det meste foregår på eller under vand i John Pennekamp Coral Reef State Park, som er en undersøisk nationalpark omkring Key Largo. Her findes et livligt koralrev fuld af fisk og planter, som man ikke finder magen mange andre steder i verden. Her er endda en statue af Jesus under vand, den såkaldte Christ of the Deep, der er en 262 centimeter høj bronzefigur, der siden 1965 har stået på havets bund.

Det hele kan I opleve med snorkel på i det rene vand. I kan også dykke, tage sejltur i en båd med glasbund eller ro kajak ind i mangroven for at se det eksotiske liv ovenvande.

Herfra kan I køre ad Overseas Highway til Key West (150 km/90 mil – 2 timer)

DAG 11 - 12: KEY WEST

Havnekaj i Key WestSelve køreturen til Key West er halvdelen af oplevelsen, når man rejser til Florida Keys. Her kører I på den berømte Overseas Highway, som forbinder alle øerne over 200 kilometer vej og broer med vand til begge sider. Det er et smukt syn og en ret speciel fornemmelse at køre midt ude på havet, så det kan I godt glæde jer til.

Men turen er langtfra den eneste grund til at køre til Key West. Når I når til den sidste ø i rækken, venter en stemningsfyldt by, der byder på kultur, seværdigheder, god mad og fantastiske solnedgange. Også her kan I ligge på stranden, men I kan også se nogle af Key Wests klassiske attraktioner. Besøg for eksempel Ernest Hemingways gamle hus, eller få taget et billede ved landemærket Southernmost Point Buoy, der markerer USA’s sydligste punkt (bortset fra Hawaii).

Herefter kan I køre tilbage ad Overseas Highway til Miami (270 km/160 mil – 3,5 timer)

DAG 12 - 15: MIAMI

Ocean Drive i South Beach i MiamiTil slut foreslår vi at tage tre overnatninger i Miami, så I kan nå at opleve den kendte by, hvor strand og storby smelter sammen i et unikt mix. Her anbefaler vi at bo i Miami Beach, som er strandbyen, der ligger på en tange ud for fastlandet. Det er her, I finder alt det, Miami er mest kendt for: den lange strand med masser af liv, Ocean Drive fuld af luksuriøse hoteller og restauranter og de pastelfarvede bygninger i art deco-stil.

Alt er muligt i Miami, så uanset om I vil nyde de sidste dage ved vandet, fylde kufferten med nyt tøj, spise lækker mad, feste hele natten, se en amerikansk fodboldkamp med Miami Dolphins eller besøge sjove bydele som Little Havana, kan I det. Vi hjælper gerne med at arrangere aktiviteter til den perfekte afslutning på den perfekte ferie.

Fra Miami kan I flyve hjem til Danmark

REJSENS PRIS OG INDHOLD
SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.15 dagefra 7.895,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.15 dagefra 10.595,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.15 dagefra 8.495,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.15 dagefra 8.095,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Indenrigsfly fra New York til Miami
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)

Vejret i…

Miami

Key West

Vores rejseforslag

PRISOVERSIGT

SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.15 dagefra 7.895,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.15 dagefra 10.595,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.15 dagefra 8.495,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.15 dagefra 8.095,- pr. pers.

Fraprisen gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Indenrigsfly fra New York til Miami
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.