BESTIL TILBUD
30 872 872

Ferie i Florida med krydstogt i Caribien

Tropisk forkælelse i Floridas feriebyer

14 dage fra 9.895 kr.

Ferie i Florida med krydstogt i Caribien

14 dage fra 9.895 kr.

Fuldend ferien med et cruise

Dette rejseforslag er for jer, der kan lide at nyde livet i lækre, solrige omgivelser. Her kommer I rundt mellem Fort Lauderdales yacht-fyldte kanaler, Naples’ hyggelige gader, Key Wests forrygende strande og Miamis glamour. Oveni det får I fire dages ubekymret afslapning på et krydstogtskib med opvartning og all inclusive til Bahamas.

Nedenstående rejseplan er ikke fast, men kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan
DAG 1 - 3: FORT LAUDERDALE

Las Olas gaden om aftenen i Fort Lauderdale, FloridaVelkommen til Florida, “the Sunshine State”. Dette rejseforslag begynder i den luksuriøse ferieby Fort Lauderdale på østkysten. Her foreslår vi at overnatte de første to nætter, så I har tid til at vænne jer til tidsforskellen og de skønne omgivelser.

Det kan I gøre på den lange, brede sandstrand, der ligger i forlængelse af byen. Den er populær på grund af sit bløde sand og sikre badeforhold. Her finder I også en hyggelig strandpromenade, hvor I kan gå en tur, spise en is og nyde stemningen.

Inde i byen kan I sejle på de mange kanaler, der løber i “USA’s Venedig”. Tag for eksempel en tur ad den såkaldte Millionaires’ Row, hvor store, dyre både og huse ligger på stribe. I downtown kan I shoppe og spise på hovedgaden Las Olas Boulevard, hvor lave huse og rækker af palmetræer giver byen sin charmerende stemning.

Fra Fort Lauderdale kan I køre til Naples (170 km/110 mil – 1,5 time)

DAG 3 – 6: NAPLES

Tag en tur med airboats i Everglades National ParkEfter feriens første dage, hvor I har tanket op på D-vitamin, går turen til Naples på vestkysten. Her kommer I til et andet af Floridas bedste ferieparadiser – denne gang kan I bare bade i Den Mexicanske Golf i stedet for Atlanterhavet. Og i stedet for at sejle rundt, kan I spadsere i den hyggelige by.

Særligt det historiske kvarter omkring Fifth Avenue South er værd at besøge. Her finder I gamle, romantiske huse, der er omdannet til butikker og spisesteder med terrasser, der inviterer til en forfriskning med udsigt til den livlige gade.

Naples kalder sig “Golf Capital of the World” og har omkring 90 golfbaner i området, så det er oplagt, hvis I vil prøve at spille på de særdeles velholdte baner i smukke omgivelser. Er I mere til vild natur, kan I besøge den kendte nationalpark Everglades, som er et kæmpe sumpområde fuld af alligatorer og andre eksotiske dyr.

Herfra kan I køre ad Overseas Highway til Key West (430 km/270 mil – 5 timer)

DAG 6 – 8: KEY WEST

Hvid sandstrand og tyrkisblåt vand i Key WestNæste stop i denne foreslåede rejse er på USA’s sydspids, Key West. Øen ligger for enden af den lange øgruppe Florida Keys, der strækker sig 200 kilometer ud fra fastlandet. Bare vejen herud er fantastisk. I kører på den berømte Overseas Highway, der går over øer med små kystbyer og lange broer, hvor I har 360 graders udsigt over vandet.

I Key West venter smukke, hvide sandstrande, der minder mere om Caribien end USA, anderledes attraktioner og en hyggelig by med lækker mad og godt humør. I kan prøve at stå ved Southernmost Point Buoy, som markerer det sydligste punkt i USA (bortset fra Hawaii), eller I kan besøge Ernest Hemingways gamle hus, der i dag er et museum.

Vil I på en udflugt, kan I besøge Dry Tortugas National Park. På en lille ø ude i Den Mexicanske Golf ligger det gamle Fort Jefferson, og omkring den findes et enestående liv under overfladen af det klare vand. Her kan I få snorkeloplevelser ud over det sædvanlige.

Efter et par dage kan I køre tilbage ad Overseas Highway til Miami (270 km/160 mil – 3,5 timer)

DAG 8 – 10: MIAMI

Miami belysning om aftenenEfter alle de fantastiske strande går rejsen nu til en rigtig storby, nemlig Miami. I kan ganske vist også ligge på stranden her, for eksempel på den berømte South Beach, men der er også masser at tage sig til på den anden side af Ocean Drive, der skiller stranden fra byen.

I kan gå rundt i byen Miami Beach og kigge på mennesker, dyre biler, fancy butikker, pastelfarvede art deco-bygninger og høje palmer, der tilsammen ligner en scene fra en amerikansk film eller musikvideo.

En helt anden verden findes i den cubanske bydel Little Havana, som også er et besøg værd for at få et andet billede af byen end den glamourøse Miami Beach-tilværelse. Little Havana byder til gengæld på cubansk kunst, cigarforretninger og spansktalende lokale, der gerne viser deres kultur frem.

Vil I se en ægte amerikansk sportsbegivenhed, er Miami også fuld af store sportshold i de bedste ligaer. For eksempel Miami Dolphins i NFL, Miami Heats i NBA og Florida Panthers i NHL. Mens nogle er til sport, er andre måske mere til tøj og mode, og der leverer Miami heldigvis også varen. I og omkring byen ligger adskillige store outlet malls, hvor I kan få de dyre mærker til små priser.

Fra Miami går I ombord på krydstogtskibet

DAG 10 - 13: CRUISE

Krydstogtskib sejler ud fra Miami i FloridaSå er turen kommet til jeres krydstogt. Her har vi indlagt et fire dages cruise til det smukke øhav Bahamas. Det caribiske land syd for Florida består af mere end 700 små, kridhvide øer, som er ideelle at sejle rundt mellem på et luksuriøst krydstogtskib. På fire dage kan I nå at besøge to af de fantastiske øer.

I dette forslag sejler I afsted på den første dag, og på andendagen lægger I til ved den privatejede ø Coco Cay, hvor der kun kommer folk på cruise. Her kan I bade i det klare vand, ligge i en hængekøje under palmetræerne, udforske den øde ø på vandrestier eller lege på en flydende legeplads, rederiet har bygget på vandet.

Tredjedagen går til Bahamas’ hovedstad, Nassau, hvor der er fornøjelser for enhver. Omgivet af lange bounty-strande finder I en by fuld af muligheder. Uanset om I vil snorkle blandt farvestrålende fisk, køre hestevogn gennem byens historiske kvarter eller shoppe momsfrie gaver i butikkerne, får I en strålende dag i Nassau.

Når I ikke er i land, er der masser at tage sig til ombord. Med adskillige indbydende solterrasser, pools med vandrutsjebaner, spa, boldbaner, fitness, legeområder til de mindste og loungeområder for de voksne, samt underholdende indslag, casino og shopping. Det er bare med at nyde det hele.

Efter tre nætter ombord sejler I tilbage til havnen i Miami

DAG 13 - 14: MIAMI

Den store hvide sandstrand Miami BeachNår I er tilbage på land, har I en enkelt overnatning i Miami, inden turen går hjem til Danmark. Brug den sidste dag på lige, hvad I har lyst til. Det kunne være med en sidste dukkert i Atlanterhavet, souvenirshopping i den bilfri butiksgade Lincoln Road og en lækker middag som afslutning på en forrygende ferie – men det er helt op til jer.

Fra Miami kan I flyve hjem til Danmark

REJSENS PRIS OG INDHOLD
SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.14 dagefra 10.795,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.14 dagefra 12.395,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.14 dagefra 9.895,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.14 dagefra 10.995,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Fire dages cruise til Bahamas, som inkluderer:
    • Indvendig kahyt (muligt at opgradere)
    • Helpension med adgang til en række forskellige restauranter
    • Adgang til fitness, spa, pools, boldbaner, casino, diskotek, biograf m.m.
    • Roomservice døgnet rundt
    • Underholdning og service
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
  • Drikkevarer (drinkspakke på krydstogtet anbefales)
  • Udflugter

Vejret i…

Miami

Key West

Vores rejseforslag

PRISOVERSIGT

SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.14 dagefra 10.795,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.14 dagefra 12.395,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.14 dagefra 9.895,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.14 dagefra 10.995,- pr. pers.

Fraprisen gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Fire dages cruise til Bahamas, som inkluderer:
    • Indvendig kahyt (muligt at opgradere)
    • Helpension med adgang til en række forskellige restauranter
    • Adgang til fitness, spa, pools, boldbaner, casino, diskotek, biograf m.m.
    • Roomservice døgnet rundt
    • Underholdning og service
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
  • Drikkevarer (drinkspakke på krydstogtet anbefales)
  • Udflugter
Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.