BESTIL TILBUD
30 872 872

Florida kør selv og Caribien cruise

Fra Miamis glitter og glamour til reggaetoner i Caribien

16 dage fra 10.395 kr.

Florida kør selv og Caribien cruise

16 dage fra 10.395 kr.

Få skønne oplevelser på land og til vands

Her har vi samlet det bedste af Florida og krydret med caribiske oplevelser på et seksdages cruise til Jamaica og Caymanøerne. På den første del af rejsen kører I selv og kan blandt andet se frem til storbystemning, skønne strande, outlet-shopping, luksusgolf, vilde alligatorer og snorkling i verdensklasse. Anden del af rejsen skal I ikke røre en finger, men nyde cruiselivet og de smukke omgivelser.

Nedenstående rejseplan er ikke fast, men kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan
DAG 1 - 3: MIAMI

Miami south beachVelkommen til Miami. I lander i Floridas berømte storby, hvor der altid er liv og glade dage. Her venter jer den fantastiske kombination af strand og pulserende byliv, som kun findes i Miami. Vi foreslår at bruge de første par dage her til at se byen og slappe af under Floridas sol.

En tur til South Beach er et must. Der er en helt særlig stemning i det glamourøse kvarter, hvor motionister, solbadere og jetsettere blender sammen i et eklektisk mix. Det hele foregår under høje palmer og mellem pastelfarvet art deco-arkitektur.

Det er også anbefalelsesværdigt at besøge Little Havana, som er, hvad navnet indikerer: en lille cubansk verden, hvor alt foregår på spansk. Særligt i Calle Ocho (SW 8th Street) er det sjovt at gå og se på de spanske butiksfacader, cigarsælgere og farverige huse.

Hvad angår shopping, er Miami fuld af muligheder – endda i lækkert, tropisk vejr. I kan besøge det udendørs butiksområde Bayside Marketplace i downtown og slentre mellem forretninger og spisesteder, der kan stille den lille shoppesult. I Miami Beach er gågaden Lincoln Road fuld af alle de kendte amerikanske mærker.

Efter et par dage kan I køre til Naples (190 km/120 mil – 2 timer)

DAG 3 – 6: NAPLES

Golfbane i FloridaPå den modsatte side af det sydlige Florida ligger den dejlige ferieby Naples ud til Den Mexicanske Golf, og her foreslår vi at bruge de næste tre dage. Der står afslapning på programmet, og Naples er perfekt til formålet. Vejret er altid godt, og strandene er skønne med fint, lyst sand og golfens klare vand.

Udover afslapning er Naples verdenskendt for sine mange luksuriøse golfbaner. Byen har udråbt sig selv til “Golf Capital of the World,” så hvis I har lyst til at spille golf på ferien, er det oplagt at spille på en af de utallige velholdte baner i Floridas evigt gode vejr.

På vej til Florida Keys anbefaler vi at tage en bådtur ind i Everglades National Park. Det gigantiske sumpområde i det sydlige Florida er spændende at se fra vandet, og under overfladen lurer alligatorer, som I også kan se.

Fra Naples foreslår vi at køre til Key West (390 kilometer/240 mil – 5 timer)

DAG 6 – 8: KEY WEST

Seven Mile Bridge i Key WestNæste stop på rundrejsen er på USA’s sydligste punkt, Key West. Øen ligger for enden af Florida Keys, som er den 200 kilometer lange øgruppe, der går ud fra Floridas sydspids.

Bare turen hertil er fantastisk, fordi I kører på Overseas Highway, der forbinder øerne. I kører gennem små, hyggelige kystbyer og over 42 broer med udsigt til det turkis hav hele vejen rundt. Specielt den længste, Seven Mile Bridge, der er mere end 11 kilometer lang, er fantastisk at køre på.

I Key West venter flere dejlige strande på jer, men også en hyggelig by med god mad, tilbagelænet stemning og fantastiske solnedgange. Her kan I få taget det obligatoriske billede ved den store betonbøje, der markerer det sydligste punkt på det kontinentale USA, det vil sige bortset fra Hawaii. I kan også svømme med delfiner i havet eller se, hvor den berømte forfatter Ernest Hemingway boede og skrev bøger i mere end 10 år.

Herefter kan I køre til Fort Lauderdale (300 km/190 mil – 4 timer)

DAG 8 – 10: FORT LAUDERDALE

Fort Lauderdale yachtTilbage på fastlandet har I nu to nætter i Fort Lauderdale, der ligger lige nord for Miami, så de to byer nærmest er smeltet sammen til én. Men I får nogle forskellige oplevelser ved at være i begge byer, da de byder på meget forskelligt.

Fort Lauderdale kaldes “USA’s Venedig” på grund af de mange kanaler, der løber gennem byen. Men her er det ikke små gondoler, men store, skinnende yachter der ligger i vandet, og i stedet for gamle lejlighedsejendomme er det overdådige villaer, der ligger på kajen. I kan tage en sejltur rundt i kanalerne for rigtigt at se den velhavende bydel.

I Fort Lauderdale ligger også et af de største shopping outlets i Florida, det kendte Sawgrass Mills, hvor I kan shoppe alle de store mærker til små priser. Det er som en hel by af butikker, og der er alt fra sportsmærker til dyre tasker, så hele familien kan nok finde noget til en god pris.

Herfra kan I køre til havnen i Miami, hvor cruiset starter (50 km/30 mil – 1 time)

DAG 10: OMBORD PÅ CRUISE

Miami Port CruiseEfter 10 dages rundrejse i Florida er det blevet tid til store oplevelser til søs. De næste fem dage skal I leve luksuslivet ombord på et gigantisk flydende hotel med all inclusive og alt, hvad hjertet begærer af aktiviteter.

I går ombord på havnen i Miami og kan bruge den første dag på at gå rundt og se, hvad skibet indeholder og finde jer til rette i jeres dejlige kahyt. Med plads til flere tusinde mennesker kan man godt bruge lidt tid på bare at gå og orientere sig.

DAG 11: AFSLAPNING PÅ SKIBET (CRUISE)

Cruise i FloridaAndendagen på cruiset går med at slappe af og hygge jer. Vejen til Jamaica er nemlig temmelig lang, så mens I kan ligge på dækket og slikke sol, sejler skibet jer gennem Det Caribiske Hav.

I kan også røre jer på et hav af måder. Tag en tur på løbebanen, sus ned ad vandrutsjebanen i poolen, dyrk yoga i fitnesscenteret eller få nye venner på boldbanen. Om aftenen er der også nok at tage sig til, når I har set solen gå ned over havet. I kan se film i biografen, blive underholdt med sang og musik eller gamble på casino.

DAG 12: JAMAICA (CRUISE)

Jamaica Ocho RiosPå tredjedagen går I i land i Ocho Rios, som er Jamaicas store havneby. Her venter en række af mulige oplevelser, så snart I sætter jeres fødder på landjorden igen.

I kan se det smukke vandfald Dunn’s River Falls, der er en 180 meter lang, naturlig “trappe” af vand, der falder over stenene inde i junglen. Her kan I få en afkølende dukkert og mærke vandets kraft. For mere natur kan I tage i Shaw Park Botanical Gardens, der er en stor, vild have fuld af sjældne træer, blomster, bække og vandfald.

Derudover er der masser af muligheder for at dykke, sejle eller spille golf i de tropiske omgivelser. Det er op til jer, hvad I vil have dagen til at gå med.

DAG 13: CAYMANØERNE (CRUISE)

Dykning med stingrays i CaymanøerneNæste stop på cruiset er i Georgetown på Grand Cayman, som er hovedøen af de tre øer, der tilsammen udgør Caymanøerne. Da Christopher Columbus opdagede øer, kaldte han dem “Las Tortugas,” som betyder skildpadderne, på grund af de mange havskildpadder, der svømmede omkring øerne.

De svømmer stadig rundt i det klare vand sammen med andre eksotiske fisk og havdyr, hvilket I kan opleve med snorkel og dykkermaske på. På land kan I se det mystiske geologiske fænomen af sorte kalkstensformationer, der har fået navnet Hell, da det godt kunne ligne en ond underverden. I kan også bare nyde livet på den lange, postkortlignende strand Seven Mile Beach.

DAG 14: AFSLAPNING PÅ SKIBET (CRUISE)

Krydstogt i CaribienDen femte cruisedag står igen på sejlads, denne gang med retning tilbage mod Miami. Men før I når så langt, har I hele dagen og aftenen til at nyde forkælelsen ombord. Udover alle de dejlige og underholdende aktiviteter er maden også en del af oplevelsen. Men adskillige restauranter og all inclusive er der noget for enhver smag, og I skal ikke tænke på regningen.

I kan bruge den sidste aften på en drink på dækket, en hyggelig filmaften i kahytten eller en fest med dans, musik og godt humør med de andre gæster. I dag sover I på skibet for sidste gang.

DAG 15-16: MIAMI

Lincoln Road Mall i MiamiEfter nogle fantastiske dage på krydstogt sejler I tilbage til havnen i Miami , hvor I går i land på cruisets sjette dag (dag 15). Her har I resten af dagen og en overnatning, så I ikke skal stresse med at tage direkte videre til lufthavnen for at flyve hjem.

Derfor kan I også bruge resten af tiden på at få shoppet en gave eller souvenir med hjem til familie og venner, få en sidste dukkert i Atlanterhavet og spise en afslutningsmiddag.

Fra Miami kan I flyve hjem til Danmark

REJSENS PRIS OG INDHOLD
SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.16 dagefra 11.295,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.16 dagefra 15.995,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.16 dagefra 10.395,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.16 dagefra 11.495,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Seks dages krydstogt i Caribien, som inkluderer:
    • Indvendig kahyt (muligt at opgradere)
    • Helpension med adgang til en række forskellige restauranter
    • Adgang til fitness, spa, pools, boldbaner, casino, diskotek, biograf m.m.
    • Roomservice døgnet rundt
    • Underholdning og service
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
  • Drikkevarer (drinkspakke på krydstogtet anbefales)
  • Udflugter

Vejret i…

Miami

Key West

Vores rejseforslag

PRISOVERSIGT

SÆSON
MÅNEDER
LÆNGDE
PRISER
Forårmar. – maj.16 dagefra 11.295,- pr. pers.
Sommerjun. – aug.16 dagefra 15.995,- pr. pers.
Efterårsep. – nov.16 dagefra 10.395,- pr. pers.
Vinterdec. – feb.16 dagefra 11.495,- pr. pers.

Fraprisen gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder før afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

REJSEN INDEHOLDER
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter
  • Seks dages krydstogt i Caribien, som inkluderer:
    • Indvendig kahyt (muligt at opgradere)
    • Helpension med adgang til en række forskellige restauranter
    • Adgang til fitness, spa, pools, boldbaner, casino, diskotek, biograf m.m.
    • Roomservice døgnet rundt
    • Underholdning og service
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
  • Drikkevarer (drinkspakke på krydstogtet anbefales)
  • Udflugter
Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.