BESTIL TILBUD
30 872 872

Rejser til De Vestindiske Øer

Tropisk afslapning i den gamle danske koloni

Rejser til De Vestindiske Øer

Få et mix af historie og luksuriøs badeferie

En rejse til De Vestindiske Øer, også kaldet Jomfruøerne, er en drømmerejse for dig, der vil have sol og varme, men ikke vil ligge på langs en uge i streg. På de tre caribiske øer St. Croix, St. Thomas og St. John er der nemlig masser at lave, og vi anbefaler at besøge flere af dem på et ø-hop.

Du kan rejse tilbage i tiden i historiske byer, hvor gadenavnene er på dansk, og flere originale bygninger fra tiden som dansk koloni står endnu. Du kan snorkle i nationalparker under vand og vandre i dem over vand. Og du kan spise, drikke og shoppe toldfrit i de større byer, der summer af liv og caribisk stemning.

Krydstogtskibene lægger kun til på St. Thomas, men rejser du til De Vestindiske Øer i længere tid, anbefaler vi et ø-hop mellem alle tre øer, da de har hver sine kendetegn.

Fakta om De Vestindiske Øer

Indbyggertal: 103.000
Valuta: Amerikanske dollar
Tidsforskel: -6 timer
Ideelt rejsetidspunkt: Hele året
Visum: Nej, op til 90 dage
UM’s Rejsevejledning: Læs mere her..

Det skal du opleve på De Vestindiske Øer

Snorkling på St. Croix i Caribien

St. Croix – danske spor og snorkling

Den største ø er St. Croix, og her er de danske spor tydeligst. Dem kan du se i byerne med de danskklingende navne Christansted og Frederiksted, som de danske kolonister grundlagde. Du kan se flere originale bygninger fra kolonitiden. Besøg for eksempel Estate Whim Museum, som er en velbevaret bygning, der hørte til en af de store sukkerplantager, eller pladsen, hvor den danske generalguvernør Peter von Scholten erklærede slaveriet for afskaffet.

Men der er selvfølgelig også masser af mindre kulturhistoriske ting at lave på en rejse til St. Croix. Strandene taler for sig selv. Derudover kan du shoppe i Christiansted, spille golf i smukke omgivelser og snorkle ved Buck Island, der er en lille ubeboet ø ud for St. Croix. Den har status af nationalpark på grund af sit enestående dyreliv, så her kan du svømme med havskildpadder og se det fredede koralrev.

St. Thomas på De Dansk Vestindiske Øer

St. Thomas – cruise- og shoppingparadis

På din rejse til De Vestindiske Øer skal du helt sikkert også besøge St. Thomas, hvor hovedstaden Charlotte Amalie (opkaldt efter den tidligere danske dronning) ligger. St. Thomas er den eneste ø, du kan komme til på cruise, så her ligger store, skinnende yachter og krydstogtsskibe til i den livlige by. Her kan du se danske gadenavne og det gamle Fort Christian, hvor danskerne regerede, og du kan gøre nogle gode køb af toldfri luksusvarer i byens butiksgader.

Langs kysterne finder du de lækreste strande, blandt andet den berømte Magens Bay. Du kan også snorkle, dykke og sejle kajak i mangroven, der vokser helt ud i vandet. Eller du kan besøge Coral World Ocean Park, som er et marineland for hele familien, hvor du kan svømme med delfiner og havskildpadder.

Stranden på St. John

St. John – fantastisk, frodig natur

St. John er den mindste af de tre vestindiske øer, men den er måske den smukkeste. Størstedelen af øen er dækket af frodig, grøn natur, og mere end halvdelen af arealet er en beskyttet nationalpark, hvor du dog frit kan færdes.

På St. John skal du nyde de fantastiske strande, som findes i små, grønne bugter rundt om på øen. Trunk Bay er kendt for at være en af verdens flotteste strande, men også i nabobugterne Hawksnest Bay og Cinnamon Bay kan du ligge og sole dig i paradislignende omgivelser, og for dine fødder venter et hav fuld af små, farverige fisk.

Inde på midten af øen kan du vandre i den tropiske jungle, der byder på vandfald, smukke udsigter og eksotiske dyr og planter. Der er mange gode, afmærkede stier og vandreruter for alle niveauer.

Dansk historie på Dansk Vestindien

Historien om Dansk Vestindien

Mange kalder stadig De Vestindiske Øer for Dansk Vestindien, som det hed engang. Danmark ejede nemlig de tre øer i mere end to århundreder indtil 1917, hvor de blev solgt til USA for 25 millioner dollars.

Historien begyndte i 1600-tallet, hvor en stor del af Caribien var koloniseret af europæere. Danmark kom med på kortet, da guvernør Jørgen Iversen Dyppel tog magten over St. Thomas i 1672. Senere blev St. John og sidst St. Croix en del af Dansk Vestindien.

I den periode blev afrikanske slaver sejlet til øerne for at arbejde, særligt i sukkerplantagerne, og produkterne blev sejlet til Danmark i det, der kendes som trekantshandlen. I 1848 blev slaveriet forbudt, og i 1917 blev øerne solgt til USA, som stadig administrerer dem under navnet U.S. Virgin Islands (De Amerikanske Jomfruøer).

Vejret i Charlotte Amalie

Bestil et uforpligtende rejsetilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 30 872 872

Hos USATours får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! USATours er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.