BESTIL TILBUD
30 872 872

Rejser til Cuba

Rom, revolution og rolige paradisstrande

Rejser til Cuba

Forelsk dig i farverige Cuba

Cuba er et unikt land, hvor modsætninger mødes. Fra summende Havana til de fredelige dale i Viñales. Fra gamle kolonihuse i Trinidad til nye resorts i Varadero. På en rejse til Cuba vil du opleve et land, der har ligget i dvale i et halvt århundrede, men som i den grad blomstrer nu.

Det er nu, du skal rejse til Cuba, hvis du vil have en autentisk ferie fyldt med historie og kultur i form af gamle amerikanerbiler, cigarer, salsa og Che Guevara-hyldester på hvert et gadehjørne. Oveni det tilbyder Cuba med sin beliggenhed i Det Caribiske Hav fantastiske strande og godt vejr året rundt.

Fakta om Cuba

Indbyggertal: 11,5 mio.
Valuta: Cubanske Peso (CUP) – Læs mere her
Tidsforskel: -6 timer
Ideelt rejsetidspunkt: Hele året
Visum: Ja – Læs mere her

Det skal du opleve i Cuba

Cubansk stræde i Havana

Havana – stemningsfulde gader

Du må endelig ikke skynde dig ud af Havana, når du rejser til Cuba. Landets hovedstad har alt det, som Cuba er særligt berømt for. Her ligger gamle huse i alle regnbuens farver på række i smalle gader. Ud fra vinduerne strømmer salsamusik, og i gaden sidder ældre mænd og ryger cigar, mens kvinder sælger frisk frugt, og børn spiller bold.

Det er i høj grad stemningen, der er hovedattraktionen i Havana, så du kan nøjes med at gå rundt i den gamle bydel, Habana Vieja, og bare suge til dig. Det er også her, du finder imponerende pladser og bygninger fra de spanske kolonisters storhedstid og her, du kan se farverige, gamle amerikanerbiler.

Ligesom alt andet fortæller de historien om, hvordan landet gik i stå efter den cubanske revolution i 1959, hvorefter en handelsembargo forhindrede landet i at importere varer fra USA. En tur i en af de seje biler er en sjov måde at forstå historien.

Læs mere om Havana

Varadero paradis strand

Varadero – Cubas strandparadis

Øst for Havana løber en 20 kilometer lang tange af paradis ud i Det Caribiske Hav. Den hedder rigtigt Hicacos Peninsula, men hele området er bedre kendt som Varadero, og Varadero er lig med eksotisk badeferie.

Hele vejen langs tangen finder du nemlig skønne, hvide sandstrande med palmer i baghaven og turkist vand i forgrunden. De er nogle af Caribiens smukkeste, og derfor ligger der mange hoteller herude. Det kan varmt anbefales at afslutte din rejse til Cuba med nogle dage eller en uges afslapning her.

Udover at slappe af på stranden kan du dykke og snorkle ud fra kysten, sejle eller stå på vandski. Om aftenen kan du afprøve byen Varaderos mange restauranter og drikke mojitos og cuba libres under stjernehimlen.

Gademusikere i Trinidad, Cuba

Trinidad – kolonial charme og salsa

Den mindre by Trinidad på Cubas sydkyst er som et levende museum. Den består af bakkede brostensgader med rækker af huse i limegrøn, lyseblå, lavendel og mange andre smukke farver. De velbevarede bygninger og gader, som stammer fra den spanske kolonitid, har skaffet Trinidad en plads på UNESCO’s liste over verdens kulturarv og gjort byen til et must på din rejse til Cuba.

Her kan du komme på en guidet tur i byens gader, købe broderier og stråhatte i de små butikker og besøge en sukkerplantage i området omkring Trinidad. Om aftenen løfter der sig en munter stemning over byen, hvor folk sidder på torvene og drikker og danser salsa. Du kan også selv få en lektion i den latinamerikanske dans, hvis du har mod på det.

Viñales – smukke dale og cigarer

Jo længere mod vest du kører, jo mere frodigt og landligt bliver landskabet. Her finder du Pinar del Rio-provinsen, som du ikke må snyde dig selv for at opleve på din rejse til Cuba – især ikke hvis du er naturelsker.

Viñales er navnet på byen og dalen, der er centrum for området, og her venter nogle fantastiske syn af de særlige klippeformationer, der skyder op fra de grønne bakker. Under jorden finder du drypstenshuler, som også er spændende at se.

Det er også i denne provins, at de verdensberømte cubanske cigarer bliver produceret. Du kan besøge tobaksplantagerne og møde de lokale, der sidder og ruller cigarerne i hånden – og så kan du selvfølgelig selv smage på den aromatiske tobak.

Vejret i Havana, Cuba

Bestil et uforpligtende rejsetilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 30 872 872

Hos USATours får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! USATours er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.