BESTIL TILBUD
30 872 872

Rejser til det østlige Canada

Kulturelle byer og verdensberømte vandfald

Rejser til det østlige Canada

Tag på canadisk storbyferie i øst

Rejser til det østlige Canada byder på landets to største byer, Toronto og Montreal, hovedstaden Ottawa og den historiske Quebec City, der er det mest franske uden for Frankrig. Det er også i øst, du finder de storslåede vandfald Niagara Falls, som er et must på din rejse.

Ontario og franske Quebec er de to delstater i det østlige Canada, som tilsammen har nok at byde på til en hel rundrejse. Her kan du få rigtig storbystemning med shopping og store sportsevents i pulserende Toronto, mens du kan blive klogere på Canadas historie i de mere europæiske storbyer.

Men det er også helt oplagt at kombinere det østlige Canada med en tur til New York, der ligger under halvanden times flyvetur fra Niagara Falls. Eller du kan få mere natur med på en kør selv-ferie i New England lige på den anden side af grænsen til USA.

Det skal du opleve i det østlige Canada

Toronto – multikulturel metropol

Canadas største by, Toronto, er kendt for at være verdens mest multikulturelle by, hvor flere hundrede nationaliteter bor i en moderne storby med mange forskellige kvarterer, der hver især har noget at byde på. Du kan få skyskrabere og New York-stemning i downtown, kinesisk kitsch i Chinatown, super shopping på Queen Street West og cool caféer i Kensington Market. Du kan se en ishockeykamp med Maple Leafs, komme op i det ikoniske CN Tower og se byens skyline i solnedgangen fra Toronto Island.

Læs mere om Toronto

Niagara Falls – vilde vandfald

Alle bør på et tidspunkt i deres liv opleve de tre majestætiske vandfald, der udgør Niagara Falls. 2,8 millioner liter vand i sekundet fosser ud over kanten på en 50 meter høj skrænt og danner et kraftfuldt, men ufatteligt smukt naturfænomen. Vandfaldene kan opleves med et besøg i byen Niagara Falls, hvorfra du kan opleve dem på forskellige udkigsposter og sejlture på floden under vandfaldene. Det skal opleves på en rejse til det østlige Canada.

Læs mere om Niagara Falls

Typisk stræde i Montreal i Canada

Montreal – fransk kulturby

I den franske delstat Quebec finder du den meget europæiske storby Montreal. Her vil du høre de lokale tale fransk og se, at byggestilen er en helt anden end i for eksempel Toronto, der er mere amerikansk. Gå en tur i den gamle bydel, hvor der er brosten på vejene, og du kan se den smukke canadiske Notre Dame, der lige så godt kunne ligge i Paris.

Men du kan også med fordel bevæge dig ud af det lille historiske centrum og besøge byens charmerende kvarterer Le Plateau-Mont-Royal og Mile End, hvor du finder en kunst- og musikscene i verdensklasse, hippe barer og restauranter, der kan glæde selv en rigtig franskmand. Oveni det har byen Canadas smukke natur, som du for eksempel kan nyde fra det lille “bjerg”, Mont Royal, der har lagt navn til byen, og som er en populær park med en flot udsigt.

Verdens længste skøjtebane er Rideau Canal og ligger i Canadas hovedstad Ottawa

Ottawa – Canadas smukke hovedstad

Canadas hovedstad er den fjerdestørste by, Ottawa, som ligger ved grænsen mellem Ontario og Quebec, hvor de både taler engelsk og fransk. Her kan du opleve en historisk by, der har været under engelsk og fransk indflydelse, hvilket kan ses i gadebilledet. Besøg for eksempel parlamentsbygningen, der er bygget i gotisk stil fra Europa, eller bliv klogere på historien på det fremragende, moderne Canadian Museum of History, der blot er et af byens mange super museer.

Rejser du til Ottawa om vinteren, vil du kunne stå på skøjter på kanalen Rideau Canal, der løber gennem byen og forvandles til verdens længste skøjtebane, når det fryser (hvilket det gør i Canada). Rejser du derimod om sommeren, vil du opleve en blomstrende, grøn by, der indrammer historien på smukkeste vis.

Muren omkring Quebec city

Quebec City – historisk perle

I den franske delstat Quebec ligger hovedstaden af samme navn, som du også bør lægge vejen forbi, hvis du interesserer dig for historie og kultur. Quebec City var den første by, der blev grundlagt af de franske kolonister i starten af 1600-tallet, og den er stadig i dag den mest franske by, du kan finde uden for Frankrig.

Du kan opleve de historiske levn med et besøg i den gamle bydel, som er en lille, men fantastisk velbevaret bydel, der også har fundet vej til UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Du kan også gå langs den historiske bymur, der indrammer den gamle bydel, og som er den eneste bymur i Nordamerika. Gå også en tur ved byens gamle havnefront, og drik en café au lait med en croissant til sammen med de lokale franske canadiere.

Vejret i Toronto

Bestil et skræddersyet rejsetilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 30 872 872

Hos USATours får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! USATours er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.