BESTIL TILBUD
30 872 872

Rejser til Fairbanks

Hundeslæder, nordlys og midnatssol

Rejser til Fairbanks

Se det magiske nordlys danse på himlen

En rejse til Fairbanks er en rejse til de uendelige, uberørte vidder i det centrale Alaska. Den er den eneste større by i mange tusind kilometers omkreds, og den er udgangspunktet for storslåede ture ud i den vilde natur – og til det sjældne nordlys.

Godt nok er Fairbanks Alaskas næststørste by, men det er ikke så meget byen i sig selv som det er de fantastiske omgivelser af bjerge, tundra, floder, søer og varme kilder, der er den store attraktion her. Der er masser at lave i naturen, uanset om det skal være med vandrestøvler, kajak, snesko eller ski under fødderne.

Fakta om Fairbanks

Indbyggertal: 33.000
Tidsforskel: -10 timer
Ideelt rejsetidspunkt: Forår, sommer og efterår
Visum: Nej, op til 90 dage
UM’s Rejsevejledning: Læs mere her..

Det skal du opleve i Fairbanks

Ikonisk vej i Alaska

Ekstremernes natur

Fairbanks vil for de flestes vedkommende være det nordligste, man kommer på en rejse til Alaska – måske endda nogensinde. Heroppe er det naturen, der hersker, og den er helt vild. Der er stor forskel på, om du rejser til Fairbanks om sommeren eller vinteren.

Om sommeren kan du opleve dage, der aldrig rigtig slutter, da solen kan skinne op til 22 timer i døgnet – det er det særlige fænomen, der kaldes midnatssol. Her kan det blive dejligt varmt, og du kan dyrke udendørs aktiviteter i over 20 graders varme. Omvendt er vinteren mørk og kold, men til gengæld er der stor sandsynlighed for at se det utrolige nordlys på mørke nætter.

Rejs til Fairbanks, Alaska i USA og se nordlys

Oplev nordlyset

På din rejse til Fairbanks kan du opleve at se nordlys, som er et unikt naturfænomen, der er få forundt, da det kun eksisterer i nærheden af den nordlige eller sydlige polarcirkel. Fairbanks er et af de steder, hvor du har størst chance for at se det.

Perioden for nordlys i Fairbanks er fra 21. august til 21. april, men chancerne for at se det er størst i de måneder, hvor der er flest mørke timer, hvilket er i november til februar. Det vigtigste er, at du har lidt tålmodighed. Hvis du tilbringer tre nætter eller mere i Fairbanks og tager ud hver aften eller nat, har du 90 procent chance for at se det.

Så pak godt med varmt tøj, og glæd dig så til at se en imponerende himmel af primært grønne, men muligvis også gule, røde og lilla lysstråler danse over dig. Det er hele ventetiden værd.

Hundeslæde i Fairbanks, Alaska

Drømmeland for friluftsmennesker

Fairbanks er omgivet af smuk natur, og mulighederne for at opleve den er endeløse. På Chena-floden, som løber lige forbi byen, kan du ro i kajak, tage på fisketur og prøve rafting, hvis det skal være lidt vildere.

I bjergene og på de snedækkede sletter kan du stå på langrend og alpint ski, vandre med snesko på, fræse en tur over isen på snescooter – eller hvad med at blive trukket af Fairbanks’ berømte firbenede atleter? Hundeslædeløb er stort i byen, og du kan få fornøjelsen af at suse afsted gennem fyrretræer og med bjergudsigt i selskab med menneskets bedste ven.

Der er selvfølgelig også masser af muligheder for alt fra små vandreture til mere udfordrende treks, og så kan du forkæle dig selv med et dyp i en af de varme kilder, der ligger i nærheden, efter en aktiv dag i den friske luft.

Vejr i Fairbanks

Bestil et uforpligtende rejsetilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 30 872 872

Hos USATours får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! USATours er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.