BESTIL TILBUD
30 872 872

Great Smoky Mountains National Park

Smukke farver, unik historie og tåget skønhed

Great Smoky Mountains National Park

Se disen lægge sig over “Den Blå Røgs Land”

Great Smoky Mountains National Park er den mest besøgte i hele USA med over dobbelt så mange som i Grand Canyon. Her kan du opleve en unik kombination af høje bjerge, dybe skove, brusende vandfald, rigt dyreliv – og selvfølgelig “the smoke”.

Bjergene Great Smoky Mountains var hjemsted for cherokee-indianerne, som kaldte deres land for “Den Blå Røgs Land” på grund af den særlige dis, der ligger i bjergene. Den og meget mere fantastisk natur kan du opleve på køre- og vandreture i nationalparken.

Fakta om Great Smoky Mountains
  • Areal: 2.100 km²
  • Km til storby: Gatlinburg, TN (15 km) og Cherokee, NC (47 km)
  • Stat: North Carolina og Tennessee
  • Åben: Hele året
  • Entré: Gratis (Læs mere her)
Det skal du opleve i Great Smoky Mountains National Park

Great Smoky Mountains National Park

Om Great Smoky Mountains

Great Smoky Mountains National Park ligger i bjergkæden Appalacherne. Parken strækker sig godt 100 kilometer langs grænsen mellem de to sydstater Tennessee og North Carolina. På det cirka 2.100 kvadratkilometer store område findes et så alsidigt dyre- og planteliv, at området er kommet på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Landskaberne er en blanding af dybe granskove, åbne sletter med vildtvoksende blomster, brusende vandfald og rislende floder. Af dyr kan du finde sorte bjørne, hjorte, oddere, jordegern og et hav af fiske- og fuglearter.

Sugarlands vistitors center i Great Smoky Mountains

Gratis entré og god info

Et besøg i Great Smoky Mountains National Park koster ikke noget og vil aldrig komme til det. Det var en betingelse, da Rockefeller-familien ved parkens stiftelse i 1934 besluttede at donere fem millioner dollar til parken hvert år.

Men selvom du bare kan køre ind, som du vil, kan det anbefales at stoppe ved en af de to primære indgange: den nordlige Sugarlands Visitor Center og den sydlige Oconaluftee Visitor Center. Begge har masser af god information, og du kan få kort og tips til smukke køre- og vandreture.

Clingman's Dome udsigtspost i Great Smoky Mountains

Clingmans Dome

Højdepunktet i Great Smoky Mountains – bogstaveligt talt – er Clingmans Dome. Det er parkens højeste punkt på 2.024 meter over havets overflade. Du kan køre i bil det meste af vejen til Clingmans Dome, men de sidste 800 meter skal du gå til udsigtspunktet på toppen.

Der er bygget et observationstårn, hvor du kan dreje hele vejen rundt og få et storslået 360 graders vue over bjergene. Det er et blændende syn på en klar dag, men du skal ikke ærgre dig over at komme på en tåget dag. Her kan du med egne øjne se den dis, som bjergene er så kendt for.

Gammel mølle i Cades Cove

Historiske oplevelser

Great Smoky Mountains byder ikke kun på natur, men også kultur. Cades Cove i den vestlige del af parken er en dal, som er populær at besøge på grund af dens historie. I 1820’erne var det et vigtigt bysamfund for britiske nybyggere i dalen. De byggede kirker, møller, skoler og boliger, som fortæller om livet dengang og stadig kan ses i dag.

Du kan også opleve indianerkultur i Great Smoky Mountains. Ved den sydlige indgang til parken ligger byen Cherokee. Indianerstammen af samme navn har holdt til i området længe før, ikke-indfødte kom til. Besøg byen, og bliv klogere på deres kultur og ritualer, som stadig praktiseres.

Cherokee byskilt

Overnatning i Great Smoky Mountains

Gatlinburg er den nærmeste by i forhold til de mest populære dele af parken. Derfor er der også masser af muligheder for at bo her. Vi anbefaler dog også at bo i Pigeon Forge, som ligger 12 kilometer længere nordpå. Her kan du nemlig opleve den meget amerikanske forlystelsespark Dollywood, som er ejet af Dolly Parton.

På den sydlige side af parken kan du bo i Cherokee. Her er en sjov blanding af indianerlandsby og moderne by med et stort kasino – ejet af indianerne. Vil du gerne campere, er der masser af hyggelige campingpladser rundt omkring i parken.

Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.