Cecilies krydstogt i Caribien

Min krop sitrer af spænding, da jeg sidder i taxaen på vej til havnen i Miami. Jeg er rejst alene til USA og frygter lidt, hvordan en uge ombord på et skib vil gå, når man som jeg er grundlæggende bange for vand.

Der ligger syv kæmpe skibe i havnen, men det er let at finde mit: Celebrity Equinox ligger bagerst og troner i hvid og marineblå. Stærke mænd står klar til at tage min bagage, og jeg bliver venligt ført gennem check-in og ombord.

I begyndelsen er jeg skrupforvirret over de mange dæk og over, at det hele allerede er i gang. Livebands spiller, folk er i poolen og restauranterne er åbne. Men efter jeg har været rundt på hele skibet, fået sikkerhedsinstrukser og fundet nogle ligesindede at se udsejlingen med på toppen af skibet, begynder jeg at fatte det. Jeg er på vej på krydstogt i Caribien.

Da vi står der, og tusmørket lægger sig over Miami, mens skibet sætter i bevægelse mod den mørke horisont, tænker jeg: Det skal nok blive spændende. At det skulle vise sig at blive så godt, som det gjorde, havde jeg ingen idé om.

Godmorgen, Caribien. Grundet jetlag vågner jeg tidligt på min første morgen i kahytten. Jeg trækker gardinet lidt til side og bliver mødt af vand og det blideste morgenlys, inden solen rigtigt viser sig. Jeg skynder mig op på øverste dæk for at nyde synet og havluften. Selv for en landkrabbe som mig er det fantastisk at starte dagen med udsigt til vand, så langt øjet rækker.

Den første dag er en såkaldt “sea day”. Vi har hele dagen til at lave lige, hvad vi vil ombord. Jeg udnytter det caribiske novembervejr til at hoppe i badetøjet og lægge mig på en solseng på skibets top. Der er masser af aktivitetsmuligheder for de rastløse og legesyge, men jeg kan snildt bruge et par timer på at slappe af i varmen.

Når jeg er sulten, går jeg i buffeten og spiser. Når jeg er tørstig, går jeg i en af barerne. Det er godt nok nemt, når alt er inkluderet. Om aftenen nyder jeg solnedgangen fra min balkon, inden jeg tager det pæne tøj på og går i teatret. Der er et imponerende show med sang, dans og akrobatik. Derefter middag, en drink i Martini-baren og så hjem og vugges i seng af skibets lette rokken. Første fulde dag på mit krydstogt i Caribien er godkendt!

På dag tre er jeg klar til at komme i land og opleve noget. Puerto Rico er første stop på dette krydstogt i Caribien og sikke en start! Indsejlingen til hovedstaden San Juan er en oplevelse i sig selv. Man kan se byens farvede huse og det berømte fort, der ligger på en klippekant helt ud til vandet.

Havnen ligger lige ved den gamle bydel, Old San Juan, så vi går direkte fra borde og op mellem de koloniale huse. San Juan blev grundlagt i 1521 af europæiske kolonister, og deres præg er stadig helt tydeligt. Hele byen er bygget i smuk, spansk stil med toetagers huse i alle farver.

Efter vi har set fortet, som er hovedattraktionen, bruger vi eftermiddagen på at gå rundt i de smalle gader. Mødet mellem det caribiske og europæiske gør byen meget charmerende. Vi nyder det på gåture i gaderne og på en meget stemningsfuld bar med højt til loftet, åbent til gaden og fantastiske cocktails.

Jeg når dårligt at fordøje oplevelserne, før jeg står over for nye. Dag fem går til Den Dominikanske Republik, hvor vi lægger til i strandparadiset Punta Cana på vestkysten.

Da landet er for stort til, at man som krydstogtpassager kan nå rundt og se forskellige steder, bliver vi i Punta Cana. Fordi jeg rejser med andre repræsentanter fra rejsebureauer, skal vi på “arbejde”, hvilket består i at tjekke et par vilde luksushoteller ud.

Derefter har vi tid til at nyde den fantastiske strand, som Punta Cana har omkring 50 kilometer af. Det er ikke mærkeligt, at folk rejser hertil, når de vil til et sandt caribisk refugium. Palmerne vokser vildt, og sandet er så hvidt som på billederne. Naturen er stadig uspoleret – måske fordi den fantastiske kyst er så lang, så hotellerne kan brede sig over store områder.

Efter tre “port days” har vi endnu en “sea day”. Det passer mig glimrende, for jeg har set så meget, at jeg sagtens kan tåle en pause. Det bliver dog ikke nogen kedelig pause.

Den bliver brugt på en tur i fitnesscentret, på soldækket og en “Behind the Scenes Tour” på skibet. Vi kommer op på broen, hvorfra skibet styres, backstage i teatret og om i køkkenet, hvor der kokkereres til 2.850 mennesker hver dag. Det er sjovt at få et indblik i det store maskineri, der kører som smurt, uden vi tænker over det, men bare nyder livet ombord.

Om aftenen er der “formal night”, hvor folk dresser op og gør lidt ekstra ud af det. Vi får dejlig mad og morer os med “silent disco” efter middagen.

Læs også: Cruise i Caribien: Sådan vælger du det rette krydstogt

Efter tre “port days” har vi endnu en “sea day”. Det passer mig glimrende, for jeg har set så meget, at jeg sagtens kan tåle en pause. Det bliver dog ikke nogen kedelig pause.

Den bliver brugt på en tur i fitnesscentret, på soldækket og en “Behind the Scenes Tour” på skibet. Vi kommer op på broen, hvorfra skibet styres, backstage i teatret og om i køkkenet, hvor der kokkereres til 2.850 mennesker hver dag. Det er sjovt at få et indblik i det store maskineri, der kører som smurt, uden vi tænker over det, men bare nyder livet ombord.

Om aftenen er der “formal night”, hvor folk dresser op og gør lidt ekstra ud af det. Vi får dejlig mad og morer os med “silent disco” efter middagen.

Læs også: Cruise i Caribien: Sådan vælger du det rette krydstogt