BESTIL TILBUD
30 872 872
Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Canada


Det vestlige Canada består

af en ubeskrivelig & unik natur!

REJSEFORSLAG:

Det vestlige Canada

Nord for USA ligger et endnu større land, der dog er mindst ligeså fantastisk, og som også rummer et væld af oplevelser af mange forskellige slags. Canada er kendt for sin storslåede og vilde natur, verdenskendte storbyer og for sit rige dyreliv, hvor du kan være heldig både at se bjørne, hvaler og et rigt fugleliv. Landet oplever  i øjeblikket desuden en blomstrende turisme, blandt andet grundet interessen for de verdenskendte storbyer, som landet rummer. Det var faktisk vikinger, som oprindeligt fandt landet i år 1000, men ca. 600 år senere tog en fransk indvandring fart, og derfor blev det franskmændene, som satte Canada på landkortet i sin tid.

Det gør, at man mange steder i Canada i dag stadig oplever et sprog, hvor engelsk og fransk er blandet sammen. Eksempelvis i Quebec City, hvor taler alle fransk. Canada kan opleves enten for sig selv eller i kombination med en USA-rejse, hvis du opholder dig i øst, kan du f.eks. kombinere det med en tur til BostonNew York eller Niagra Falls, eller i vest med en tur til Seattle og Oregon  – uanset hvad du vælger, vil vi love dig, at oplevelsen vil være helt uforglemmelig.

Prisoversigt

  • Forår
  • Sommer
  • Efterår
  • Vinter
  • Fra 8.918,-
  • Fra 12.819,-
  • Fra 9.112,-
  • Fra 8.515,-

Fra prisen gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse. inkl. fly, hotel og billeje.

Dagsprogram & rute

DAG 1 - 5: VANCOUVER

Jeres Canada eventyr starter i storbyen Vancouver med fire nætter. Vancouver ligger isoleret ud mod den vestlige stillehavskyst og blev i sin tid grundlagt af kinesere. Det gør, at byen i dag er meget multikulturel og indeholder alt, hvad en moderne by gør – og mere til.

Læg ud med at besøge Stanley Park – Nordamerika’s største bypark. Lej cykler eller tag turen rundt i hestevogn og oplev de mange aktiviteter, som foregår i parken. I kan bl.a. se de berømte totempæle, den karakteristiske bro Lions Gate Bridge og Vancouver’s svar på Den Lille Havfrue, nemlig statuen Girl In a Wetsuit, som forestiller en siddende kvinde i våddragt.

Gå derefter en tur ned i downtown til den livlige shoppinggade Robson Street, hvor I kan smage en af Vancouver’s mest kendte læskedrikke – den farvestrålende Bubble Tea, der smager lidt som te og milkshake med tapioka-bobler i, som suges op gennem et meget bredt sugerør.
Kør herefter en tur ud på Granville Island og oplev det store marked kaldet Granville Island Public Market. Slut dagen af ved Gastown, hvor I kan besøge det charmerende Steam Clock, der damper og spiller musik hver time.

På anden dagen kan I vælge at køre lidt ud af byen til fantastiske nærliggende Capilano Suspension Bridge, som er verdens længste hængebro på 140 meter. Den hænger 70 meter oppe i luften og er omgivet af regnskov, så der er en utroligt smuk udsigt fra broen.

Kør derfra videre til Grouse Mountain og tag liftene 1200 meter op til bjergets top, hvor I kan opleve det sjove lumberjack show fra maj til oktober. Her hugges brænde på tid og klatres højt op i træer. På bjergets top kan I også besøge de to forældreløse bjørne Grinder og Coola, som lever her.

Vil I hellere opleve området syd for Vancouver, kan det anbefales at kombinere rejsen til Canada med et smut til USA og besøge Seattle. Seattle er en innovativ by, hvor både Starbucks, Microsoft og Boeing er startet. Slå eventuelt også et smut forbi Vancouver Island. Her kan man blandt andet opleve tempereret regnskov, hvide sandstrande, der kan nydes om sommeren og hovedbyen, Victoria, er også helt fantastisk at opleve. Fra Vancouver Island kan du også komme på de måske bedste hvalsafarier i hele verden.

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 5 – 7: KAMLOOPS

(354 km /220 miles – 3:50 timers kørsel)
Turen går videre til Kamloops, som er højlandets ‘hovedstad’. Her ser I ægte cowboys i gadebilledet og hvis I vil passe rigtigt ind, så skal man købe en rigtig cowboyhat.

Her kan I også forsøge jer som cowboys for en dag, hvis I lægger vejen forbi én af højlandets enorme kvæg-ranches og mærk følelsen af at være rigtig cowboy. Syd for Kamloops ligger Lake Ranch, der er Canadas største med 20.000 stykker kvæg. Selve ranchen er på størrelse med Luxemborg – hvilket er ret stort af en ranch at være! Mange guest-ranches lejer heste ud, så hvis I vil opleve de skønne omgivelser på en anden måde, kan I med fordel tage en tur på hesteryg.

Du skal bruge både hat og støvler, når du går på bar og skal danse ’two-step’ med de lokale til country & western musik. Hvis hatten er for meget for dig, så gå på bar alligevel for oplevelsens skyld, når du rejser til Kamloops. Det er som at træde ind i en cowboyfilm – ganske uovertruffent.

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 7 – 10: JASPER NATIONAL PARK

(441 km / 274 miles – 04:40 timers kørsel)
I dag går turen mod Jasper National Park, som ligger i den canadiske del af Rocky Mountains. Det er en helt fantastisk naturpark med alt fra floder til søer, bjørne, ulve og elge og over 1200 km af vandrestier at nyde. Midt i parken ligger også byen Jasper, som er en by med en del trafik igennem, da bl.a. mange af de store togselskaber såsom Rocky Mountaineer gør stop her.

Læg ud med at se den smukke udsigt fra toppen af Whistler Mountain. Man kan komme herop med Jasper Skytram, en svævebane, der transporterer jer op til bjergryggen på 7 minutter. Her kommer man op i 2277 meters højde, og udsigten er helt unik – hvad end solen skinner, eller det er skyet.

Tag herefter ud til Maligne Lake – en 22 km lang og smal sø. Det er et af de smukkeste steder i hele parken, og en af de mest fotograferede søer i verden. Kryds søen på en bådtur (eller måske i kano) og tag ud til Spirit Island, som er en smuk halvø.

Har I lyst at opleve river rafting, er Jasper også oplagt. I området findes flere ture med forskellig sværhedsgrad. Her findes alt fra whitewater rafting til de eventyrlystne og river floats på Athabasca River, som er mindre vildt. Der er også mange smukke vandfald og canyons i Jasper National Park, og I kan bl.a. besøge Athabasca Falls og Maligne Canyon, som begge er enestående steder.

I den sydlige del af Jasper National Park kan I også opleve Athabasca Glacier, som flytter sig med i gennemsnit 6 cm om dagen. Her kan man tage en bustur ud på selve gletsjeren. Det er en meget fascinerende oplevelse at stå på gletsjeren, der betragtes som den største ophobning af sne og is syd for polarcirklen. I samme område kan I prøve en adrenalinpumpende oplevelse, nemlig Glacier Skywalk, en bro med glas-gulv, der hænger 280 meter over den glacier-skabte dal og få udsigt til brusende vandfald og grøn nåleskov.

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 10 – 13: BANFF NATIONAL PARK

(228 km / 141 miles – 03:30 timers kørsel)
I dag går turen videre mod Canada’s ældste national park, Banff National Park. Her er smukke, postkortlignende omgivelser med adskillige gletsjere, gletsjersøer med helt azurblåt vand, nåleskove, vandfald og smukke bjergtinder. Tag jer god tid, når I skal køre fra Jasper til Banff ad den smukke Icefields Parkway – en af de smukkeste veje i verden. Her ligger den ene flotte udsigtspost efter den anden. I bør især gøre stop ved de to betagende bjersøer Peyto Lake og Bow Lake, som begge har helt krystalblåt vand med nåleskov og bjergtinder som baggrund.

Gør også stop 56 km nord for Banff, hvor den enestående Lake Louise ligger. Her kan I også se et af Canadas mest spektakulære hoteller, Fairmont Chateau, som har beliggenhed lige ud til den flotte sø.

Byen Banff, der blot er en lille flække med omkring 8.000 indbyggere, er dog også en hyggelig by, som gør sig godt som udgangspunkt for udflugter til nationalparken. Byen er beliggende i 1.400 meters højde, og har en fuldstændig blændende udsigt til bjergene i Rocky Mountains – hele vejen rundt.

Her findes utallige restauranter, hoteller og god stemning, og højsæsonerne i sommer og vinterperioden er især fyld med liv på gaden, gode restauranter, byliv, barer og glade rejsende.

Tag en gondol op til Sulphur Mountain, som giver en fantastisk udsigt over dalen, som Banff by ligger i. Fra gondolen kan man vandre en kort tur helt op til bjergets top, som tager ca. 20 minutter og på toppen nyde den smukkeste udsigt.

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 13 - 15: CALGARY

(109 km / 68 miles – 1:10 timers kørsel)
Herefter går turen til Calgary, hvor I bruger de sidste overnatninger. Byens midte skyder op som en metropol midt i ødemarken, hvor skyskrabere står side om side. Her er fin udsigt til både flot landskab og bjerge. Tag eksempelvis op i Calgary Tower og få udsigt fra 200 meters højde. Om sommeren byder byen på rodeo-shows, som vidner om byens oprindelse.

Her er også mulighed for at aflægge diverse museer et besøg eller besøge den berømte zoo med en dinosaurpark og saftige bøffer, når sulten melder sig på banen. Et perfekt sidste stop, før turen går hjemad.

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

Download forslaget 

GODT AT VIDE

  • Stater: Massachusetts, Maine, New Hampshire & Vermont
  • Top Oplevelser:

BESTIL ET TILBUD

PERSONLIGE OPLYSNINGER
BEMÆRKNINGER

VEJRET I VANCOUVER, CANADA

Galleri

[envira-gallery id=”472″]

PRISOVERSIGT

Download forslaget 

Fra prisen gælder ved 2 voksne + 2 børn (u. 12 år) i samme værelse. inkl. fly, hotel og billeje.

SÆSONDAGEFRA (PR. PERSON)
Forår15 dage8.918,-
Sommer15 dage12.819,-
Efterår15 dage9.112,-
Vinter15 dage8.515,-
Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.